Canon CanoScan LiDE 70 på Windows 10

Ikke løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Tao Tao 7 år siden.
Oprettet af
vagner s¿rensen
Abonnent

Jeg har problemer med ovennævnte siden sidste opgradering af Windows 10, den meddeler “Unable to selekt Tvain source”

Jeg har forsøgt at finde software, men der meddeles at den er ikke kompatibel med Windows 10. Jeg har ellers kikket på en ny Canon Lide 120 til kr. 441, men vil lige spørge jer først. Jeg har stadig CD fra 5-2208 “Gør de gamle papirer digitale” som jeg før har brugt. Hvad gør jeg?

Med venlig hilsen fra

den gamle på 83 Vagner Sørensen

Tao
Tao
Supporter

    Hej Vagner,

    Jeg har taget et kig på driverne til den omtalte scanner fra Canon – desværre understøtter de slet ikke Windows 10. Det kan du se på deres hjemmeside. De anbefaler derfor at investere i en ny scanner.

    Jeg mener dog ikke, at håbet er helt ude endnu. Gå til førnævnte hjemmeside og hent i stedet driveren til Windows 7 – her kan du vælge mellem en 32- og 64-bit – hvis du ikke ved hvilken version din PC er, så kan du finde ud af det ved at åbne Kontrolpanelet og trykke på System – her fremgår det. Hent den korrekte driver ved først at vælge den korrekte version i menuen Dit operativsystem. Dernæst skal du trykke på Download.

    Installer denne driver i kompatibilitetstilstand. Det gør du ved at højreklikke på den driver-fil, du har hentet, og vælge Egenskaber. Tryk på fanen Kompatibilitet og sæt hak ved feltet Kør dette program i kompatibilitetstilstand for. I menuen vælger du Windows 8/8.1. Genstart din PC og se om ikke det virker!

    God fornøjelse!

    Forummet 'ANDET COMPUTERUDSTYR' er lukket for nye emner og svar.