Windows-udgave på pc’en: Windows 10 Home
Beskrivelse af problemet:
Der er tale om en Toshiba bærbar, som er irriterende langsom.
Jeg benytter et lille hjælpeprogram: WinBar, hvor jeg kan aflæse, hvad der foregår i pc’en; men selvom den stort set hele tiden beretter om 100 % benyttelse af CPU, så synes jeg ikke, at det ser ud til at der er mange programmer i gang, hvis jeg kører jobliste.
Jeg har lige forsøgt mig med råd, som jeg så i dag på Komputer for Alle i artiklen “3 gratis tips til at få fart på pc’en”.
Det har heller ikke virket! Der er maser af plads på harddisken 50 GB brugt ud af 450 Gb.
Jeg har også forsøgt mig med “The pc-decrapifier”; men programmet startede og meddelte, at den var i gang med at analysere, og så kom den ellers aldrig videre!
Hvor pokker skal jeg tage fat?
Hilsen fra Birger
Du bruger Windows 10 Home – er det en opdatering fra 7 eller 8.1 eller er det en ny installation hvor du startede helt forfra med at installere Windows 10 Home og derefter installerede programmer.
Jeg havde samme problem og jeg startede med at købe en SSD harddisk og installerede Windows 10 fra start.
Ja, den er født med Win 8, og det er en Toshiba, som vi har haft siden juli 2014, men jeg mener aldrig, at den har fungeret rigtigt. Det er min kone, der bruger den i almindelighed; men når jeg indimellem skal gøre noget med den, ja, så hænger det mig langt ud af halsen, fordi der er så lang ventetid på hver eneste klik med musen. Nu har jeg så endelig fået lagt Pinkode ind, så den ikke ogå skal tærske langhalm på dèn proces. Det undrer mig egentlig, at der ikke har været mere “reklame” for den mulighed.