PC kan ikke starte

Løst
Dette emne indeholder 8 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af Christian Bugge Christian Bugge 6 år, 8 måneder siden.
Oprettet af
svend frandsen
Abonnent

Windows-udgave på pc’en: Windows 10 (creator)
Beskrivelse af problemet: Min bærbare PC nægter pure at starte. Meddeler: “BOOTMGR image is corrupt. The System cannot boot”. Prøver med startdisk: Svar: “The file is possible corrupt. The fileheader checksum does not match the computed checksum”. Prøver så med installationsdisk. En side med overskriften Recovery fortæller, at der mangler flere filer. Kommer også med navne på filerne og flere forskellige fejlkoder. Filer. system 32\ntoskrnle.exe, – \winload.exe – Fejlkoder: OxcOOOO221 – OxcOOOO225 – OxcOOOOO98 – OxcOOOO428. Recovery-siden giver mig også ni muligheder for at starte PC, men ingen af mulighederne virker.

Det eneste, jeg kan få adgang til, er BIOS (ved at trykke F2 under start)

Vil installation af ny harddisk og geninstallation af Windows kunne løse problemet?

vh

Svend Frandsen


KurtAmstrup
Abonnent

    Hej

    Jeg ville købe en SSD HD – formater den – download Windows 10 enten til USB eller en iso fil du brænder ned på en CD – det kræver du har adgang til en anden PC.

    Sæt SSD HD i din bærbar og installer Windows 10 – husk at boote fra enten CD eller USB. Installer herefter programmer på – du kan jo bare installerer efterhånden som du får brug for de forskellige programmer. Husk backup – af alle dine date – det skal du jo allivel have gjort. Så er du igen kørende. Du kan bruge mange timer på at få PC’en til at køre og så er du endda ikke sikker på at den vedbliver at fungere .

    PS: Den gamle HD kan du så efterfølgende ved hjælp af et speciel kabel bruge til at tage backup af.

    Christian Bugge
    Christian Bugge
    Registreret bruger

      I hvilken sammenhæng er problemet opstået?

      Har du prøvet at gendanne systemet til en tidligere tilstand ved at vælge Fejlfinding > Avancerede indstillinger > Systemgendannelse, og har du prøvet Startreparation i samme menu?

      Hvis ovenstående ikke virker, kan du I de fleste tilfælde løse problemet ved at starte op fra et installationsmedie og geninstallere Windows. Du kan også tilgå fejlfindingsfunktionerne ved at starte op fra et installationsmedie.

      Hvis du ikke har et installationsmedie, kan du lave et på en USB eller DVD ved hjælp af værktøjet her: https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10.

      Hvis du ikke kan starte op fra et installationsmedie, er det sandsynligvis fordi computeren er indstillet til at prøve at starte op fra harddisken før den prøver at starte fra USB eller DVD. På de fleste systemet kan du midlertidigt ændre opstartsmediet ved gentagne gange at trykke F10, et par sekunder efter du har tændt computeren.

      Hvis det ikke virker, skal du ind i BIOS/EFI (ved alt efter mærke at trykke F1, F2, Delete eller Enter under opstart), hvor du skal ændre indstillingerne for boot priority til at prøve at starte op fra USB eller DVD før harddisken.


      svend frandsen
      Abonnent

        Hej Christian – Som skrevet, så har jeg prøvet ALT. Og jeg kan jo ikke gendanne, når jeg ikke kan starte. Kurt Amstrups svar fint. Jeg anskaffer en ny harddisk, og geninstallerer Windows ved hjælp af ISO-fil, som jeg HAR oprettet. Er der noget, jeg skal være opmærksom på, når den ny disk sættes i. Skal den formateres først? Men det bliver jeg vel spurgt om? VH Svend Frandsen.

        Christian Bugge
        Christian Bugge
        Registreret bruger

          Hej igen

          Du kan forsøge en gendannelse via menuen med de ni punkter, men det er ikke sikkert det virker. Det er fejlretningsmenuen, som ikke kræver, at Windows kan starte.

          Med mindre din harddisk er defekt, gør det ingen forskel, om du skifter disken, udover at en SSD selvfølgelig kan være en fin opgradering, der vil øge computerens hastighed/ydeevne ved mange former for arbejde betragteligt i forhold til en harddisk.

          Uanset om du udskifter disken eller ej, skal du blot starte op fra et Windows 10 installationsmedie (USB eller DVD) og følge vejledningen. Hvis du beholder den gamle disk, kan det være hensigtsmæssigt at slette alle partitioner på den via Windows installationsprogrammet.

          Hvis du vil redde data ud af den, skal det selvfølgelig gøres først.

          Hvis du vil skifte disken, skal du blot installere den nye disk i computeren. I langt de fleste tilfælde vil EFI/BIOS selv genkende disken, og installationsprogrammet sørger selv for at partitionere og formattere.

          Du kan oprette et installationsmedie til Windows 10 ved hjælp af værktøjet her: https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10


          KurtAmstrup
          Abonnent

            Ja formater SSD inden du installere Windows 10 – hvis du ikke lige selv kan gøre det så spørg der hvor du køber den om de vil formatere den – jeg brugte min anden PC til at formatere min SSD – jeg brugte et kabel der kan tilsluttes SSD i den ene ende oh USB i den anden ende. Det kan også være at du kan formatere via Bios – eller måske er det ikke nødvendig.

            Du kan bruge den gamle HD til backup – slette partioner  og formater den. Dette kan du gøre efter at du har fået SSD op at køre.

            Håber Christian ser dette og kan sige hvordan du gør.


            svend frandsen
            Abonnent

              Hej Kurt. Fint svar, men mit problem er, at jeg overhovedet ikke kan få liv i PCen. Jeg bliver kun mødt af en sort skærm. Har prøvet med ny harddisk – og start m,ed IXO-fil, men resultatet er det samme: jeg kan ikke komme ind i PCen. Har nogen et bud på, hvordan det kan lade sig gøre?. vh

              Svend Frandsen


              KurtAmstrup
              Abonnent

                Kan du ikke komme ind i Bios? Så tror jeg ikke, at jeg kan hjælpe – beklager.

                Christian Bugge
                Christian Bugge
                Registreret bruger

                  Hvis computeren er fuldstændig død, hjælper det ikke at skifte harddisken, da det næppe er den, der er problemet. Det er ikke umiddelbart til at sige, hvad der er galt, men det mest oplagte er en fejl på bundkortet, beskadiget BIOS/EFI (fx under opdatering af BIOS), eller beskadiget RAM.

                  Præcis hvilken computer er der tale om?

                  Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.