Tilslutning til projektor

Løst
Dette emne indeholder 9 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  seniorproppen 10 år, 1 måned siden.
Oprettet af
4930125692
Abonnent

Jeg har en bærbar Acer Aspire 3610 ca. 5-6 år gammel, som jeg har installeret Windows 7 32 bit på. Den skal bruges til at styre en projektor, så vi kan få vores noder op i stor størrelse på væggen. Problemet er bare, at den ikke vil vise billede på pc skærmen samtidig med den kører til projektoren. Det er enten eller, og det er ikke godt nok. Jeg har prøvet at geninstallere wni 7 uden det hjalp, og jeg har været i controlpanel og skrive projektor i søgefeltet, og efterfølgende klikke på tilslut til projektor, men jeg får ikke valg mulighed op på skærmen kun komputer, double, udvid eller kun projektor, som jeg kan med min egen pc, som godt nok er nyere (Win 7 64 bit og en anden ældre pc også med Win 7 32 bit) Magter Aceren det ikke eller kan der gøres noget ved problemet..

 


seniorproppen
Abonnent

    Til E. J.

     

    Tilslutning af projektor til bærbar PC

     

    Tilslutter man projektoren til PC’en inden man tænder PC’en, finder PC’en automatisk ud af at sende signal til projektoren.
    Har man derimod tændt PC’en inden man tilslutter projektoren, sender PC’en ikke automatisk signal ud til projektoren. Det er derfor nødvendigt at kende nogle genvejstaster, som er individuelle for de enkelte PC fabrikater.

    F.eks.: IBM hold Fn knappen nede og tryk på F7.
    Bemærk: At denne kombination skifter følgende:
    1. tryk – både intern skærm og projektor. 2. tryk – kun projektor. 3. tryk – kun intern skærm.

    Fabrikat

    COMPAQ
    DELL
    Fujitsu Siemens
    IBM
    Sony
    Toshiba
    EPSON
    Akia
    Gateway
    Ilyama
    NEC
    Panasonic
    Sharp
    Sotec
    Victor
      Taster

    Fn + F4
    Fn + F8
    Fn + F10
    Fn + F7
    Fn + F7
    Fn + F5
    Fn + F8
    Fn + F2
    Fn + F3
    Fn + F3
    Fn + F3
    Fn + F3
    Fn + F5
    Fn + F3
    Fn + F10

    PS: Filmsekvenser på PC’en. Hvis selve filmsekvensen ikke vises på projektor men kun på intern skærm, slå da Intern skærm fra og kør kun på projektor.

    Lyd fra PC: Tilslut lyd (typisk det grønne stik på PC’en)
    Er lyden svag på projektoren eller på de eksterne højttalere: Skru op for lyden på PC’en.

    Ovenstående er en direkte kopi af nogen af internettets oplysninger om emnet.

    m. v. h.  ~  “Seniorproppen”
     


    4930125692
    Abonnent

      Hej seniorproppen.. Dette har jeg læst på en internet side tidligere, men mit problem er, at jeg gerne vil have billede både på pc skærmen samtidig med billede til projektoren. Den valg mulighed har jeg ikke på Acer Aspire 3610. Jeg ved ikke om det er grafikkortet der ikke magter dette eller hvad det ellers kan være…drivere til skærm (Standart PnP-skærm) og skærmkort (Standart VGA -skærmkort) er opdaterede..

      mvh. E J 4930


      seniorproppen
      Abonnent

        Til E. J.

        Efter endnu en tur på internettet skal jeg venligst bede om at få oplyst følgende om projektoren og computeren.

        Med hvilken type kabel og stik tilsluttes projektoren til computeren ?

        Hvor mange skærmporte (VGA / HDMI / DVI) har computeren ?

        HVor mange USB-porte (2.0 / 3.0) har computeren ?

        Har du fortsat projektorens brugsanvisning ? 

        Hvad er projektorens navn og typenummer ?

        Besvar venligst ovenstående så detaljeret som muligt – Tak 🙂

        M. v. h.  ~  “Seniorproppen”


        4930125692
        Abonnent

          Hej igen….jeg vil lige pointere, at projektoren virker fint med en anden bærbar PC en den her omtalte Acer…og den anden PC er endda lidt ældre…

          Er det mon et generelt problem med Acer PC ere fra denne årgang???

          Projektoren tilsluttes PC med et VGA kabel og det er eneste mulighed for tilslutning af ekstern skærm/projektor. Der er 3 USB 2,0 porte, ja og vi har stadig brugsanvisningen til projektoren, og det er en Samsung projektor

          mvh 4930


          seniorproppen
          Abonnent

            Til E. J.

            Det var da godt, at projektoren virker med en anden bærbar computer. 🙂

            Så må fejlen jo være et eller andet sted i den bærbare Acer computer. 🙂

            Har du været inde i computerens system-administration for at se, om der er nogen anmærkninger i computerens enhedshåndtering – især vedrørende de grafiske opsætninger og drivere ?

            Har du for eksperimentets skyld prøvet at sætte en almindelig PC-skærm med VGA-stik til den bærbare Acer computer ?

            Hvis der er fejl i computerens enhedshåndtering, kan det forhåbentlig hjælpe at afinstallere den eksterne VGA-driver – Slukke for computeren – Genstarte computeren – Geninstallere en ny ekstern VGA-driver, når computeren siger, at den har fundet noget nyt hardware (eksternt VGA-kort).

            Hvis VGA-stikket på den bærbare Acer computer fortsat IKKE virker med en almindelig PC-skærm, må du give mig en tilbagemelding, så vi kan prøve noget andet.

            M. v. h.  ~  “Seniorproppen” 


            4930125692
            Abonnent

              Der er et gult udråbs tegn ved andre enheder herunder skærmkort, men længere nede under skærmkort står der standart VGA skærmkort, og denne enhed virker korrekt. Jeg har prøvet at slette begge steder hvor der står skærmkort, og genstartet, men med samme dårlige resultat. Jeg har også forsøgt at opdatere driveren og til standart skærmkortet er nyeste driver installeret, men til andre enheder skærmkort finder den ingen driver. Jeg har været på Acers hjemmeside og downloaded VGA driver uden det er kommet til at virke. Har også søgt efter hardware opdateringer til skærmkort uden forbedringer. Ved tilslutning af ekstern PC skærm til VGA stik vises indholdet på den eksterne skærm efter genstart, men ingen billede på den bærbare, og det er der problemet ligger , idet som tidligere skrevet, vil jeg gerne have billeder både på ekstern og intern skærm…

              mvh 4930


              seniorproppen
              Abonnent

                Til E. J.

                Vil du være venlig at nærlæse, hvad der står under Skærme (Display) i kontrolpanelet.

                Er der nogen muligheder for der at vælge mellem en eller to synkrone skærme ?

                Har du nogen mulighed for at vise mig et udvidet skærmskud af computerens enhedshåndtering, så jeg helt nøjagtigt kan se, hvor det gule udråbstegn er placeret ?

                M. v. h.  ~   “Seniorproppen”


                4930125692
                Abonnent

                  Hej.. jeg har vedhæftet skærmdumps af det, som jeg tror er relevant i denne sag. Jeg håber, at du kan se dem. Der er ingen mulighed for at vælge imellem flere skærme. Det er enten intern skærm eller ekstern skærm. Det er jo muligheden for at vælge begge skærme jeg mangler!!!!

                  mvh 4930


                  seniorproppen
                  Abonnent

                    Til E. J.

                    Bortset fra, at jeg ikke kan se nogen af dine skærmskud af computerens enhedshåndtering, så har jeg en snigende mistanke om, at den bærbare Acer computer må betegnes som en “Enten Eller” maskine, når det drejer sig om visninger på tilsluttede skærme (intern eller ekstern).

                    Din projektor virker upåklageligt på en anden bærbar computer, så det er ikke der fejlen ligger.

                    For at få den bærbare Acer computer til at fungere med to skærme (intern og ekstern) samtidigt skal du som et minimum undersøge, hvorvidt det er muligt at sætte et nyt 2-kanals VGA-kort i computeren og sidst men ikke mindst, hvad det koster at “ombygge” den bærbare Acer computer.

                    Hvis du vælger at købe en ny bærbar computer, kan jeg kun opfordre dig til at være særdeles påpasselig med, hvilket operativsystem du køber. Hvis du kikker på overskrifterne i forummets forskellige afsnit, vil du forhåbentlig få en hurtig og tydelig fornemmelse af, at alt absolut ikke er “Roser og idyl” når talen drejer sig om Microsoft’s seneste genistreger.

                    Send mig en tilbagemelding, hvis der er mere jeg kan hjælpe dig med.

                    M. v. h.  ~   “Seniorproppen”

                     

                    Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.