pop3 konto iPad outlook (office365).

Ikke løst
Dette emne indeholder 6 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af Christian Bugge Christian Bugge 6 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
ibnorman
Abonnent

Ved installering af office365 – herunder OneDrive og Outlook 2016 – på min pc Windows10, krævede Microsoft, at jeg oprettede en Microsoft-konto med en særskilt Microsoft e-mail adr: [email protected]. Jeg har dog ikke ønsket at bruge denne ny e-mail adr af hensyn til mine gl. kontaktpersoner, dvs at jeg fortsat sender/modtager emails på min gamle hidtidige adr: [email protected] via pop3.yousee.dk server. På pc’en Win10 har jeg godt kunnet vælge at bruge min gl. pop3 e-mail adr som standard adr; men det kan jeg tilsyneladende ikke få lov til på iPad’en (io 9). Findes der nogen løsning?

Vh Ib

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Hej Ib,

    Hvis begge konti er sat op på din iPad, burde der ikke være noget til hinder for, at du vælger din @mail.tele.dk adresse som standard.

    Alternativt kan du tilføje din @mail.tele.dk under Indstillinger Mail > Konti > Forbundne konti i Outlook, og på den måde sende og modtage post fra din gamle adresse via Outlook.com.

     


    ibnorman
    Abonnent

      Jeg har sat begge konti (Pop3.dk og outlook.dk) op under generelle indstillinger på windows10 pc’en samt valgt ‘kombineret indbakke’, og det funker ok på pc’en, hvor modtagelse af begge e-mail kommer i indbakken . Men på iPad’en funker det ikke, her accepteres alene Microsoft konto adressen (outlook.dk) som standard. Der er åbenbart ikke koordination mellem Microsoft (office365) og Apple samt Samsung desangående, og det svækker min synkrone anvendelse af Microsoft OneDrive sky-funktionaliteten fsva mail udveksling. Alt andet under office365  synkroniseres ok med OneDrive-skyen.

      Ib

      Christian Bugge
      Christian Bugge
      Registreret bruger

        Hej igen,

        Det er fordi, POP3 fungerer sådan, at mails downloades på din computer, og slettes fra postkassen. Du kan løse problemet ved at bruge Outlook til at hente mails fra din POP3 postkasse hos TDC/YouSee som beskrevet ovenfor.


        ibnorman
        Abonnent

          Til Bugge. Ref dit seneste svar, mener du da, at jeg skal kontakte YouSee, og bede dem på deres mail server at levere post til mig via outlook? Har jeg misforstået dit svar?

          vh Ib

          PS! Jeg har fået flg. svar fra iPad forum: “Apple outlook app understøtter ikke Pop3 mails, kontakt evt. ‘Devellopment Team’ og videregiv dit forslag til næste ændring af iPad outlook app”. Det har jeg nu gjort, så jeg lukker denne tråd ned her, idet videre diskussion vil være formålsløst.

          Vh Ib


          kaj-emil
          Abonnent

            Hej Ib

            Til din orientering vil jeg nævne, at Pop3 (port110) fungerer udmærket på en iPad med en app der hedder Mail, du kan også heri opsætte IMAP (port993), som f.eks.  Outlook.

            Jeg er i tvivl om hvad Christian mener med:
            POP3 fungerer sådan, at mails downloades på din computer, og slettes fra postkassen.
            Jeg ser min post (har både POP3 og IMAP) igennem hver morgen, og ved hvad der skal slettes og bevares på den stationære computer. Jeg har her sat min POP3 til, at mails ikke skal slettes på serveren.

            Håber det er til nogen hjælp?

            Med venlig hilsen

            Kaj-Emil

            Christian Bugge
            Christian Bugge
            Registreret bruger

              Du kan bede mailprogrammet om at lade beskeder blive liggende på serveren, men som udgangspunkt slettes beskederne, når en mailklient henter dem. Når jeg nævner det, er det fordi det er en mulig forklaring på hvorfor POP3-kontoen tilsyneladende ikke fungerede korrekt på iPad’en.

              Derudover er det ikke hensigtsmæssigt at anvende forskellige mailklienter på flere enheder til at tilgå den samme POP3 postkasse,  uanset om man beder mailklienten lade beskederne blive liggende på serveren, bla. fordi det resulterer i uoverenstemmelse i sendt post.

              Så vidt jeg kan se, taler Apple forummet om “Outlook appen” til iPhone/IOS, og ikke om IOS standard Mail appen.

              Den mest oplagte løsning her er at tilføje POP3 kontoen til Outlook via webappen. Herved hentes mails til mail.tele.dk-kontoen Outlook.dk/com postkassen, hvorfra de kan tilgås på tværs af enheder, og det er også muligt at sende fra den gamle adresse: https://support.office.com/da-dk/article/Add-your-other-email-accounts-to-Outlook-com-c5224df4-5885-4e79-91ba-523aa743f0ba

              Forummet 'E-MAIL' er lukket for nye emner og svar.