Blokering af adgang til hjemmesider

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 5 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
hhjon
Abonnent

Kan jeg blokere for adgang til bestemte hjemmesider som jeg ikke ønsker adgang til fra min computer. Jeg har Windows 10 som styresystem og bruger Edge og Explorer som internetbrowser.

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Ja, det kan du… Det tip, jeg giver nu, er i den tekniske ende. Men det er effektivt!

    Først skal du starte Notesblok med Administrator rettigheder, for du skal redigere i en af Windows’ systemfiler. Så skriv ‘Notesblok’ i Windows’ søgefelt, højreklik på den i listen, og vælg Kør som Administrator.

    Vælg Filer / Åbn, og find frem til denne filplacering: C:\Windows\System32\drivers\etc

    Skift fra at vise Tekstdokumenter til at vise Alle filer.

    Vælg filen hosts og klik på Åbn.

    Den fil er på en lille sides længde, og består normalt blot af udkommenterede linjer – linjer, der starter med #-tegnet. Vi har brug for at tilføje en linje som denne, med det websted, du vil blokere:

    127.0.0.1    http://www.facebook.com

    I dette eksempel blokerer vi for at brugerne (alle brugere, i øvrigt) går på Facebook.

    For at gemme det korrekt skal du vælge Gem som, og igen skifte fra Tekstdokumenter til Alle filer. Overskriv den eksisterende hosts-fil. Så er siden blokeret.

    Internet Explorer, Firefox og Chrome opdager ændringen omgående. Edge er lidt mere drilsk, for den gemmer opslaget et stykke tid. Jeg vil tro (undersøger gerne, lidt senere), at computeren skal genstartes for at blokeringen også træder i kraft for Edge.

    Jeg vedlægger et skærmskud, der viser den nye linje i hosts-filen, og et, der viser den blokerede side.

    HenrikClausen
    HenrikClausen
    Komputer for alle

      Opdatering:

      Jeg har undersøgt sagen nøjere, og har en tilføjelse. Windows gemmer DNS-opslag i 24 timer, så umiddelbart kan det virke som om ændringer i hosts-filen ikke har nogen virkning. Det kan håndteres ved at vente til næste dag, eller ved at køre denne kommando i et Kommandoprompt med Administrator rettigheder:

      ipconfig /flushdns

      For at være helt sikker, bør browseren være lukket først.

      Forummet 'INTERNETTET' er lukket for nye emner og svar.