“Xtra-PC” USB stik

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Christian Bugge Christian Bugge 7 år, 2 måneder siden.
Oprettet af
spillemanden321400
Abonnent

Er “Xtra-PC” usb stikket en smart måde at få adgang til ens komputer for 170kr eller kan den virkelig få den gamle pc til at  blive hurtigere????

Jeg synes det lyder suspekt.

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Hej

    Xtra-PC er en usb-nøgle med operativsystemet Linux.

    Når du starter din gamle pc op med usb’en tilsluttet, er det Linux, du kommer ind i, og Linux kører i alimindelighed hurtigere på gamle computere end Windows. 

    Du omgår på den måde eventuelle problemer i Windows på den gamle computer, som kan gøre den sløvere eller forhindre den i at starte.

    Man kan ikke sige, at computeren bliver hurtigere, og hurtig bliver den i al fald ikke, fordi både lageret på usb-nøglen og forbindelsen mellem usb-nøglen og computeren sætter sine begrænsninger.

    Hvis du vil have Linux på en gammel pc, vil jeg anbefale dig at installere Linux Mint: http://www.linuxmint.com

    Hvis harddisken fungerer på den gamle computer, vil det give et bedre resultat og en hurtigere computeren, at installere Linux her, fremfor at bruge Linux fra en usb-nøgle

    Du kan også lave din egen “Xtra PC” ved at installere Linux Mint på en USB nøgle: https://www.lifewire.com/create-uefi-bootable-linux-mint-usb-2202084

    Der findes mange variationer af Linux, men Linux Mint er en af det mest brugervenlige. Operativsystemet har god hardwareunderstøttelse, og kører godt på ældre computere.

    Hvis den computer som du vil vække liv i, er født med Windows 7, kan du ofte få en velfungerende computer, blot ved at geinstallere Windows.

    Har den derimod Windows XP eller Windows Vista (for slet ikke at tale om tidligere versioner), vil jeg i stedet anbefale Linux.

    Forummet 'SIKKERHED' er lukket for nye emner og svar.