Den interne plads forsvinder

Ikke løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 5 år, 11 måneder siden.
Oprettet af
lykkelar
Abonnent

Producent/mærke: Sony
Modelnummer: AX
Styresystem: Android
Evt. versionsnummer på styresystemet:
Dit spørgsmål: Jeg ved ikke, men det er som om der er noget der fylder på den interne plads på min tlf. Jeg overføre hele tiden app’s, foto og videoer til det eksterne kort, men alligevel bliver pladsen langsomt mindre på det interne. Er der nogen der ved hvordan jeg kan se hvad der optager plads og hvordan jeg kan frigøre plads. Jeg har kun de App’s jeg hele tiden bruger har slettet alle der var gode at have, men som jeg ikke bruger så tit, for at frigøre plads, men det gav ikke meget.

På forhånd tak fra Lykke

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej Lykke

    Det er et lidt ældre spørgsmål, kan jeg se, men det er vel stadig aktuelt?

    Din telefon har 16 GB lager, og med nutidens mange og store apps, fotos etc. er det i underkanten. Jeg havde selv et tilsvarende problem på min tablet, indtil jeg udvidede hukommelsen med et SD-kort. Og det kan jeg anbefale – med det forbehold, at nogle producenter (f.eks. Samsung) ikke tillader den brug. Jeg ved ikke, om din Sony telefon kan, men det er et forsøg værd. I værste fald må du bruge kortet som ekstern lagerplads, men det er også meget nyttigt til at flytte fotos, film og musik væk fra hovedlageret.

    Du kan bruge ethvert MicroSD kort til formålet, men lad mig anbefale, at du køber et i god kvalitet (hastighed), med en fornuftig kapacitet (32 / 64 / 128 GB). Der er plads til at montere kortet i din telefon, ligesom når man installerer et SIM-kort. Jeg ved dog ikke præcist, hvor kortet skal være.

    Når det er sat i og du har tændt for telefonen igen, skal du angive, at kortet skal bruges som internt lager. Nogle enheder tilbyder det automatisk, og hvis det er tilfældet, følger du bare vejledningen.

    Hvis du skal gøre det manuelt, følger du disse trin:

    1. Gå ind i telefonens Indstillinger.
    2. Gå ind i Enhedsindstillinger (nogle modeller springer dette punkt over).
    3. Gå ind i Lager
    4. Tryk på navnet på SD-kortet
    5. Aktivér burgermenuen øverst til højre, og vælg Lagerindstillinger
    6. Hvis enheden tillader det, er her et punkt Formater som internt. Vælg det, og følg vejledningen.

    Derefter fremtræder telefonen som om den har sine interne 16 GB og SD-kortets plads som ét samlet lager. Min tablet er udvidet fra 16 GB til 80 GB på den måde 🙂

    HenrikClausen
    HenrikClausen
    Komputer for alle

      Og så en tilføjelse: Android har også hjælp til at finde ud af, hvad der fylder, og rydde op i det. Sig til, hvis du har brug for at høre mere om det.

      Forummet 'SMARTPHONES OG TABLETS' er lukket for nye emner og svar.