Browserkonfigurering til videostreaming i Windows 10

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  svend-f9b9954bc7 7 år, 2 måneder siden.
Oprettet af
svend-f9b9954bc7
Abonnent

I blad 3/2017 viser I hvordan man konfigurerer Browseren EDGE så den ikke hakker i det f.eks. i forbindelse med videovisning i YouSee på computer.  Det virker strålende.

Jeg vil også gerne vide hvordan man tilsvarende konfigurerer Firefox og Chrome.

Og jeg vil gerne vide hvordan man caster f.eks. (helst) med chromecast fra Firefox og Edge

Dette virker altsammen ok på iPad

Med venlig hilsen

Svend Pedersen ([email protected])

Tao
Tao
Supporter

    Hej Svend,

    Du henviser til svaret på side 72. Dit spørgsmål er todelt:

    Hardwareacceleration i Google Chrome:

    I Google Chrome skal du blot trykke på de tre prikker yderst til højre og vælge Indstillinger. Tryk på Vis avancerede indstillinger… i bunden af siden og rul ned til overskriften System, hvor du skal fjerne markeringen i boksen Brug hardwareacceleration, når det er muligt. Dette vil vise teksten (kræver en genstart af Chrome). Tryk på ordet genstart for at genstarte Google Chrome.

    Chromecast:

    Chromecast fungerer desværre alene på Google Chrome og ikke Microsoft Edge eller Mozilla Firefox. Den eneste måde hvorpå du kan bruge cast-funktionen er altså gennem browseren Chrome og gennem videoapps (som DR TV, Netflix, HBO etc.) på din iPad, iPhone, Android-telefon osv.

    Hej Tao. Tak for dit svar,

    Det fjernede desværre ikke det, at chrome hakker i det, når man viser tv fra YouSee eller fra tv-arkivet i YouSee.

    Håber at høre flere gode forslag, da jeg har et “stort” behov for at kunne caste især fra arkivet

    Hej Tao

    Jeg prøver lige igen, da det skete noget mærkeligt ved afsendelse af svar til dig.

    Som jeg prøvede at skrive, så hjalp det ikke på at Chrome hakker når den skal vise tv  eller film via YouSee direkte tv eller fra arkivet

    Håber du får denne korte version.

    Med venlig hilsen Svend

    Tao
    Tao
    Supporter

      Hej Svend,

      Du kan prøve følgende tre muligheder:

      1. Sørg for at have Google Chrome opdateret til den nyeste version. Det gør du ved at trykke på de tre prikker yderst til højre og vælge Opdater Google Chrome. Hvis du ikke kan finde knappen betyder det, at browseren er opdateret.
      2. Kør videoafspilningen uden udvidelser aktiveret. Du kan teste dette ved at afspille videoen i inkognito-tilstand. Det gør du ved at trykke på føromtalte tre prikker og vælge Nyt inkognitovindue. Hvis det hjælper, så tryk igen på prikkerne og vælg Indstillinger. Vælg dernæst Udvidelser i panelet til venstre. Deaktiver udvidelserne én af gangen og se hvilken udvidelse, der forårsager den hakkende videoafspilning.
      3. Ryd browserdata og fjern cookies ved at trykke på prikkerne og vælg Indstillinger. Rul ned og tryk på Vis avancerede indstillinger… Under Beskyttelse af privatliv skal du trykke på Ryd browserdata… Genstart efterfølgende Google Chrome.

      Held og lykke med videoafspilningen.

      Tak for de gode forsøg, men det virker stadig ikke.

      Jeg synes jeg har prøvet det hele men opgiver indtil videre.

      Jeg har i mellemtiden konfigureret min iPhone ind med YouSee appen og det virker udmærket, så jeg tror jeg klarer mig med iPad og iPhone.

      Men tak for hjælpen. Jeg har lært en del konfigurering undervejs

      Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.