Luk Windows 10 med et klik

Ikke løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af smav535868 smav535868 6 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
mille4171
Abonnent

Jeg vil gerne have oprettet en genvej på skrivebordet, så jeg kan lukke Windows 10 med et klik, men hvordan gør jeg lige det. Mange tak for et godt blad.

Med venlig hilsen

Finn Vilstrup

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Hej Finn

    Du kan lukke computeren med kommandoen shutdown, som har en lang række mulige indstillinger også kendt som kommandoparametre. Jeg ville ikke selv lægge sådan en genvej på mit skrivebord, men foretrækker at bruge de tre klik, der skal til for at lukke Windows via startmenuen, så jeg ikke kommer til at lukke Windows på et tidspunkt, hvor det ikke var meningen.

    Når jeg tester shutdown-kommandoen, kan jeg konstatere, at Windows ikke advarer og giver mulighed for at stoppe nedlukningen, selvom der er åbne dokumenter med ugemte data, så det er også værd at have med i regnestykket.

    Sådan opretter du en genvej til at lukke Windows med et enkelt klik:

    1. Højreklik på skrivebordet, og vælg Ny Genvej

    2a. Hvis du vil lukke Windows omgående, skriv shutdown /p i tekstfeltet.

    2b. Hvis du vil lukke Windows efter 10 sekunder, shutdown /s /t 10

    2c. Hvis du vil have mulighed for at annullere lukningen (kun relevant med tidsfrist), skal kommandoen være shutdown /a

    3. Klik Næste, angiv et navn til genvejen, og klik Udfør.

     


    mille4171
    Abonnent

      Hej, mange tak for svar, men jeg kommer ikke videre fra højreklik og opret genvej. Så skal jeg skrive shutdown/p, og næste og udfør.

      Men jeg får denne besked: Hvilket element vil du oprette genvej for. Angiv hvor element er? Det forstår jeg ikke, kan ikke skrive det ønskede, men får denne besked?

      Med venlig hilsen

      Finn Vilstrup

      Christian Bugge
      Christian Bugge
      Registreret bruger

        Hej igen,

        Jeg vil tro, det skyldes, at du ikke har noget mellemrum mellem shutdown og /p – det skal der være.

        Med venlig hilsen

        Christian

        KFA

        smav535868
        smav535868
        Abonnent

          Her er måden at slukke i windows 10 med et klik

           

          Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.