Manglende billede på fliser i menuen start

Løst
Dette emne indeholder 9 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  bjæs588308 5 år, 9 måneder siden.
Oprettet af
bjæs588308
Abonnent

Hej

Jeg har et lille problem. Når jeg starter min pc op, mangler nogle af fliserne i menuen start deres billede. Hvis vi fx tager PowerPoint, så er der bare et orange felt i størrelse lille uden PowerPoint’s logo. Jeg løser problemet ved at ændre størrelsen på flisen fra lille til mellem og så tilbage til lille igen. Nu er flisen som den skal være – et lille orange felt med PowerPoint’s logo – men kun indtil næste gang, jeg starter computeren op.

Jeg vil lige tilføje, at det er en helt ny computer, som for nyligt er blevet opdateret til den nyeste version af Windows. Jeg har aldrig haft problemet på nogle af mine andre computere.

Håber nogen kan hjælpe
Frederik


kaj-emil
Abonnent

    Hej Frederik

    Prøv at højreklikke på den “flise” (du vil have billede på).

    Bevæg musen ned til Mere (uden at trykke på noget), og se om der kommer en tekst Slå dynamisk felt til. Her trykker du, og der kommer til at stå Slå dynamisk felt fra.

    Med venlig hilsen

    Kaj-Emil


    bjæs588308
    Abonnent

      Hej

      Det ser ud til lige at være den løsning, jeg ledte efter !

      Mange tak for hjælpen.

      Frederik

       


      bjæs588308
      Abonnent

        Hej Kaj-Emil

        Jeg tillader mig lige at fjerne markeringen som “problemet løst”.

        Problemet er desværre opstået igen – også selvom “dynamisk felt” er slået til 😕

        Håber på en eventuel anden løsning.

        Frederik

        HenrikClausen
        HenrikClausen
        Komputer for alle

          Det kan skyldes fejl i Windows’ systemfiler. For at løse det får du brug for et Kommandoprompt med Administrator rettigheder.

          I det kører du disse tre kommandoer, en ad gangen:

          1. DISM.exe /online /cleanup-image /Scanhealth
          2. DISM.exe /online /cleanup-image /restorehealth
          3. sfc /scannow

          Det reparerer et bredt udvalg af Windows systemfiler – herunder dem, der sørger for ikoner i Start-menuen.


          bjæs588308
          Abonnent

            Hej

            Mange tak for svaret.

            Jeg kigger lige på det, og så vender jeg tilbage 🙂

            Frederik


            bjæs588308
            Abonnent

              Hej igen

              Nu har jeg kørt de kommandoer, du anbefaler. Desværre er problemet der stadigvæk.

              Jeg har vedlagt nogle skærmbilleder af, hvordan jeg normalt midlertidigt løser problemet…
              De rigtige billeder er dem kaldet “Udklip1” osv…

              Frederik

              HenrikClausen
              HenrikClausen
              Komputer for alle

                Aha, så det er to specifikke programmer, der giver problemer?

                Her er yderligere en metode, der går direkte efter Windows’ gemte kopier af ikonbillederne. Ideen er enkel: Sletter man de gemte kopier, vil Windows bruge lidt tid på at gendanne dem, og derefter bør alt være i orden. Men i praksis vil du måske vurdere, at metoden er for kompliceret i forhold til problemets størrelse. Det vil jeg overlade til dig at beslutte:

                https://www.windowscentral.com/how-reset-icon-cache-database-windows-10


                bjæs588308
                Abonnent

                  Hej

                  Det er primært de to viste programmer, der giver problemer, men nogle få andre programmer har også i enkelte tilfælde givet problemer.

                  Jeg har lige kigget på dit link, og jeg kan godt se, at det begynder at blive mere langhåret 🙂
                  Nu kender jeg jo metoden, men jeg venter lige lidt og ser om jeg kan leve med det i stedet…

                  Mange tak for hjælpen

                  Frederik


                  bjæs588308
                  Abonnent

                    Hej igen

                    Jeg vil lige tilføje en sidste bemærkning til denne tråd.

                    Nu har jeg prøvet metoden i det sidste link, du har vist, men problemet bliver stadigvæk kun løst indtil computeren slukkes og derefter tændes igen.

                    Jeg vil prøve at leve med det, som det er, for jeg kan midlertidigt løse det ved at skifte til tablettilstand og tilbage til skrivebordstilstand igen. I mellemtiden vil jeg håbe på, at problemet bliver løst i en kommende opdatering 🙂

                    Igen mange tak for hjælpen

                    Frederik

                    Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.