W10 på ny computer med 128GB SSD + 1TB HHD

Ikke løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  jann1 6 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
jann1
Abonnent

Jeg har lige fået en ny computer med både SSD og HHD. Det viste sig at HHD-drevet ikke var partitioneret, hvilket jeg selv gjorde med diskhåndtering. Jeg har så lavet en billedmappe og en dokumentermappe på HHD-drevet og registreret dem i hurtige visninger.

Jeg vil spørge om andre har erfaringer med denne SSD-HHD kombination? Egentlig ville jeg synes at det var smartest at have hele mappen brugere over på HHD-drevet, men jeg ved ikke hvad Windows 10 siger til dette. Mit indtrok fra Komputer for alle er, at HHD-drev er mere stabilt over for mange retninger i dokumenter end SSD-drev. Desuden er HHD-drevet jo meget større.

Og hvor anbringer jeg programmer?


jann1
Abonnent

    Når jeg nu ikke har fået noget svar, kan jeg lige så godt videregive mine (dyrtkøbte) erfaringer.

    Har du fået en ny computer med lille (fx 128 GB) SSD og stor (fx 1 TB) HHD, så anbefaler jeg:

    1) Tjek om HHD’en overhovedet er partitioneret. Ellers gør det selv med diskhåndtering.

    2) Gå derefter ind i indstillinger (tandhjulet) – System – Lager – Rediger, hvor nyt indhold gemmes, og sæt indstillingerne til HHD-drevet (antagelig D:) i hvert fald for billeder, videoer og lignende. Gør dette for alle brugere. Programmer fylder sjældent så meget, så de kan evt. ligge begge steder.

    3) Hvis du har betalingsudgaven af Dropbox og mange 100 GB filer (fx billeder), så log ikke på Dropbox før du er sikker på at Dropboxmappen er på HHD’en. Denne fejl har kostet mig mange problemer, herunder stopfyldt SSD-drev og en Dropboxmappe, som næsten er umulig at flytte.

    4) Med SSD’en får du dog en computer, der tænder på under 10 sekunder.


    jann1
    Abonnent

      Jeg kan ikke anbefale Dropbox til nye computere med SSD-drev, medmindre ens dropboxmappe er så lille, at den godt kan være på SSD-drevet. Når man installerer Dropbox, spørger installationen ikke om hvor man vil have Dropboxmappen, og har man logget på Dropbox, starter programmet med uden at spørge dig at installere dine mapper på SSD-drevet.

      Resultatet for mig er, at jeg nok har fået flyttet Dropboxmappen til HHD-drevet, men der ligger en stor mappe med billeder og fylder på mit SSD-drev. Og denne mappe kan ikke fjernes! Hverken Dropbox eller Microsoft har kunnet hjælpe mig!

      Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.