Windows starter ikke efter indlæsning af IObit Malware Fighter

Løst
Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Christian Bugge Christian Bugge 6 år, 11 måneder siden.
Oprettet af
bente.vestergaard643437
Abonnent

Hej

Jeg hentede i går en kopi af IObit Malware Fighter i jeres fordelszone, og det gik tilsyneladende fint. Jeg lukkede computeren ned (troede jeg) i aftes. Jeg blev derfor meget overrasket, da jeg fandt ud af, at computeren med Windows 8.1 aldrig var blevet lukket ned. Jeg har slukket og tændt for den flere gange.

Men det samme skærmbillede, som om jeg havde logget ind med, dukker op – dog er der i højre hjørne en hilsen fra IObit Malware Fighter at System is protected. Det blev desuden oplyst, at programmet havde foretaget en scanning ved 3-tiden i nat.

Og lige meget hvilken knap eller program jeg trykker på, får jeg meddelelsen:

Microsoft Windows svarer ikke. Programmet svarer ikke. Programmet svarer muligvis igen, hvis du venter.

Der kan så vælges mellem følgende: Vil du afslutte denne proces? eller Annuller

Har I et forslag til, hvordan jeg kan få gang i Windows 8.1 igen?

På forhånd mange tak.

mvh

Bente Vestergaard

 

 

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Hej Bente

    Det det lyder frustrerende! Kan du bruge computeren, hvis du vælger at afslutte processen? I så fald vil jeg anbefale dig at afinstallere programmet, genstarte, og se om det virker.

    Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal du starte Windows i fejlsikret tilstand:

    1. På Windows logon skærmen, hvor du indtaster dit kodeord, hold Shift nede, klik på trænd/sluk-knappen på skærmen og klik Genstart.

    2. Når computeren starter op, får du mulighed for at vælge mellem forskellige opstartsindstillinger. Her vælger du Fejlfinding > Avanceret Opstartsindstillinger > Fejlsikret tilstand.

    3. Når Windows er startet op logger du på som normalt. IOBit vil ikke blive startet, og du kan nu afinstallere programmet via kontrolpanelet.

    Hej Christian

    Mange tak for dit svar – jeg har desværre prøvet alt det, du nævner. Mit store problem er, at computeren starter op, som om Windows er læst ind. Der er programikoner i bunden af skærmen – og i højre nederste hjørne er en hilsen fra IObit Malware Fighter at System is protected.

    Og lige meget hvad jeg prøver på, får jeg hver gang meddelelsen, at Windows ikke svarer.  Jeg er altså totalt låst fast. Jeg vedhæfter et par billeder af skærmbilledet.

    mvh

    Bente

     

    Vedhæftede filer:
    Christian Bugge
    Christian Bugge
    Registreret bruger

      Hej Bente

      Du skal gennemføre trinnene ovenfor inden du skriver dit kodeord for at komme ind i Windows.

      Forummet 'WINDOWS (tidligere udgaver)' er lukket for nye emner og svar.