Forum-svar oprettet

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Hej,

    Din computer har en IP adresse på det interne netværk, som din router skaber. Den er typisk noget i stil med 192.168.1.10. Det er mest praktisk, hvis denne adresse er dynamisk tildelt.

    En dynamisk adresse på dit hjemmenetværk tildeles af din routers DHCP (dynamic host configuration protocol) server.

    Hvis du tildeler enheder på netværket statiske adresser, skal du ændre konfigurationen af routeren, sådan at DHCP serveren ikke forsøger at tildele adresser, som allerede er i brug, til nye enheder, fx en smartphone eller en gæsts computer.

    Din router har en offentlig IP adresse, som tildeles af internetudbyderen. Hvis den er dynamisk, vil adressen jævnligt ændre sig. Hvis du har brug for at tilgå dit netværk fra internettet, kan det være en fordel, at få en statisk, offentlig IP adresse hos internetudbyderen. Det kan være relevant, hvis du fx har en webserver, overvågningskamera eller ftp-server.

    Christian Bugge
    Christian Bugge
    Registreret bruger

      Hej,

      Det skyldes sandsynligvis, at du kører Windows 10 i 32 bit versionen på en AMD processor.

      På grund af en sikkerhedsbrist i Intel processorer, har Microsoft udgivet en opdatering til Windows, som følger med 1709. Denne opdatering bevirker imidlertid, at maskiner med ældre AMD processorer går ned. Fejlen er rettet til 64 bit Windows 10, men Microsoft er endnu ikke kommet med en opdatering til 32 bit versionen.

      Der er desværre ingen løsning på nuværende tidpsunkt.

      Christian Bugge
      Christian Bugge
      Registreret bruger

        Hej,

        Prøv følgende:

        1. Åbn startmenuen, skriv appwiz.cpl og tryk Enter.

        2. Find Microsoft Office 2016, og klik Rediger.

        3. Vælg Reparer og klik Fortsæt.

        4. Kør Windows Update og installer seneste opdateringer.

         

        Genopbyg herefter søgeindekset i Outlook:

        1. Klik Filer Indstillinger.

        2. Åbn punktet Søg, og klik Indstillinger for indeksering…

        3. Vælg Microsoft Outlook og klik Avanceret.

        4. Under Fejlfinding klik Genopbyg.

        Christian Bugge
        Christian Bugge
        Registreret bruger

          Hej,

          Standardsøgemaskinen er den søgemaskine, der anvendes, når du laver en søgning via søge/adressefeltet øverst.

          Hvis du vil ændre det, du ser, når du åbner Edge, skal du ændre browserens startside:

          1. Åbn Indstillinger i Edge.

          2. Under Åbn nye faner med vælg En tom side.

          3. Under punktet Åbn Microsoft Edge med, vælg Ny faneside  herunder for at få en blank fane

          4. Vælg En eller flere bestemte sider for at angive en side, du ønsker Edge skal vise, når du starter browseren, fx https://www.google.dk

          Christian Bugge
          Christian Bugge
          Registreret bruger

            Hej Peer,

            Prøv som det første at køre en kontrol af systemfilerne:

            1. Højreklik i nederste venstre hjørne, klik Windows PowerShell (Admin) og bekræft.

            2. Skriv kommandoen sfc /scannow og tryk Enter.

            3. Vent på at kommandoen afslutter.

            4. Hvis sfc fortæller, at den ikke kunne rette alle fejl, kør da kommandoen dism /online /cleanup-image /restorehealth og kør sfc /scannow igen.

            5. Genstart computeren.

            Christian Bugge
            Christian Bugge
            Registreret bruger

              Hej,

              Du skal skifte grænsefladesproget for at ændre sproget i Windows. Her kan du læse hvordan: https://support.microsoft.com/da-dk/help/4027670/windows-add-and-switch-input-and-display-language-preferences-in-windo

              Christian Bugge
              Christian Bugge
              Registreret bruger

                Hej,

                Prøv at se, du har en kørende tjeneste, der hedder Alps SMBus Monitor Service:

                1. Åbn startmenuen, skriv msconfig og tryk Enter.

                2. På fanen Tjenester, se om du kan finde Alps SMBus Monitor Service, og fjern fluebenet.

                3. Klik OK  og Genstart, og se om det løser problemet.

                 

                Hvis det ikke hjælper, så prøv med en ren start:

                1. Åbn startmenuen, skriv msconfig og tryk Enter.

                2. På fanen Tjenester, sæt flueben ved Skjul alle Microsoft-tjenester.

                3. Klik Deaktiver alle.

                4. Klik OK og Genstart.

                5. Hvis det løser problemet, skyldtes det en af de aktiverede 3. parts tjenester, og du kan nu prøve at slå tjenesterne til igen en efter en.

                Christian Bugge
                Christian Bugge
                Registreret bruger

                  Hej igen,

                  Prøv at oprette en ny brugerprofil ved hjælp af netplwiz (åbn startmenuen og skriv netplwiz i søgefeltet). Log herefter på med den nye bruger, og se om du får lov til at ændre standardbrowseren til IE her.

                  Det kan fortælle os, om problemet relaterer sig til den specifikke brugerprofil (som sandsynligvis er migreret fra den tidligere Windows version).

                  Bruger du Microsoft konti eller lokale brugere?

                   

                  Christian Bugge
                  Christian Bugge
                  Registreret bruger

                    Prøv at slå GPU hardware acceleration fra i Chrome:

                    1. Åbn adressen chrome://flags/#disable-accelerated-video-decode i Chrome.

                    2. Indstil Hardware-accelerated video decode til Disabled 

                    3. Genstart Chrome.

                    Christian Bugge
                    Christian Bugge
                    Registreret bruger

                      Hej,

                      I mange tilfælde kan du løse problemet ved at fjerne og tilføje pinkoden igen:

                      1. Åbn startmenuen, skriv pin og klik Konfigurér login med pinkode.

                      2. Klik Fjern under Pinkode.

                      3. Genstart computeren og log på med dit kodeord.

                      4. Åbn igen startmenuen, skriv pin og klik Konfigurér login med pinkode.

                      5. Klik Tilføj under Pinkode og tast dit kodeord.

                      6. Angiv den ønskede pinkode, gentag og klik OK.

                      7. Genstart computeren.

                      Hvis det ikke virker i første omgang, så prøv at genstarte et par gange, og se om det begynder at virke hver gang.

                      Christian Bugge
                      Christian Bugge
                      Registreret bruger

                        Hej,

                        Til at starte med, skal du rapportere anmeldelsen som falsk: https://support.google.com/business/answer/4596773?hl=da

                        Hvis det ikke hjælper, kan du forsøge at kontakte Google via Twitter, Facebook eller på deres forum. Du kan læse mere om mulighederne her: https://moz.com/blog/fake-negative-reviews-on-google

                        Du kan også bede klubbens medlemmer og andre om at komme med mere passende anmeldelser.

                         

                        Christian Bugge
                        Christian Bugge
                        Registreret bruger

                          Hej,

                          Det er ikke umuligt, men det kræver lidt krumspring: http://www.unawave.de/windows-7-tipps/disable-sorting-auto-arrange.html?lang=EN

                          Vend tilbage, hvis ovenstående løsning giver problemer.

                          Christian Bugge
                          Christian Bugge
                          Registreret bruger

                            Selv tak! Lad mig høre, om du får det til at virke.

                            Med venlig hilsen

                            Christian
                            KFA

                             

                            Christian Bugge
                            Christian Bugge
                            Registreret bruger

                              Det burde ikke være nødvendigt nej.

                              Christian Bugge
                              Christian Bugge
                              Registreret bruger

                                Hej igen,

                                Jeg har endnu ikke været i stand til at finde en løsning på problemet.

                                Prøv at åbne adressen chrome://extensions/ i Chrome. Hvis der er tilføjelsesprogrammer på listen, der er aktiveret, så prøv at slå dem fra. Luk derefter alle Chrome vinduer, vent 30 sekunder, start browseren igen, og undersøg om problemet stadigvæk er der.