konfiguration

Løst
Dette emne indeholder 5 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  kaj-emil 2 år, 10 måneder siden.
Oprettet af
BMP
Abonnent

Hej

Jeg har tænkt mig at købe en ny stationær pc, men er meget i tvivl  om konfigurationen, håber i kan hjælpe.

Først processor, jeg har et godt øje til Ryzen5 5600G, hvad mener i om den, og hvordan er den i forhold til i5 10400 og I7 10700.

Dernæst er jeg lidt forvirret omkring lagringstype:  Der findes ssd,  og ssd M.2   ssd PCIe,  og ssd NVMe , og til sidst  ssd m.2 nvme pcle. Kan i på en forståelse måde forklare mig hvordan det hænger sammen, og hvilken sammensætning er bedst.

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Lad mig tage det sidste først:

    NVMe er hurtigst og bedst. Tag det, det fortryder du ikke.

    CPU’en er et godt spørgsmål. Hvis du spiller kraftige computerspil, har du brug for så høj frekvens som muligt, og der er i7 bedst. Kører du mange programmer samtidigt, er de mange kerner i Ryzen en fordel. Der er skarp konkurrence på feltet, og god sammenhæng mellem pris og ydelse – men ikke en lineær sammenhæng, slet ikke! Så hvis du ikke har tunge opgaver på computeren, kan en Core i5 løse opgaven. Selv bruger jeg Core i5, fordi jeg har brug for lang batteritid i min bærbare. Hvor jeg også redigerer en video ind imellem.


    BMP
    Abonnent

      Hej igen

      Tak for svaret, men i svarede mig ikke rigtig på mit spørgsmål, jeg spurgte hvad i mente om Ryzen 5 5600G  i forhold til i5 og i7. jeg spurgte også om hvad nvme og pcle betyder, er det bedst at have denne konfiguration    m.2 ssd nme pcle

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Jo, det er sådan set svaret om CPU’erne. De er alle gode, men ud over overvejelserne om forskellige formål er der ikke grund til at vi udpeger netop den ene eller den anden som ‘bedst’. Der er skarp konkurrence i markedet, og man betaler forholdsvis meget for at få den sidste tand ydelse med.

        PCIE er PCI Express, det er den interne datakanal i PC’en, som SSD’en forbindes til, mere eller mindre direkte.

        M.2 er den fysiske kontakts udformning. Den kan have forskellige hastigheder, for at være kompatibel med ældre udstyr.

        NVMe er den måde, enhederne taler sammen over M.2. Den er nyere og bedre end SATA / mSATA, og er det, man bør gå efter. En NVMe SSD giver hastigheder over 1 GB/sekund, og når det er på plads, er alt andet også i orden.

        Jeg vil foreslå Redaktionen at skrive noget om disse mange nye begreber.


        BMP
        Abonnent

          Tak for et fyldesgørende svar, ja du har ret ,det ville nok være en god ide at få disse begreber beskrevet.


          kaj-emil
          Abonnent

            Hej BMP

            Tak for et godt spørgsmål, og tak til HenrikClausen for et godt svar.

            Jeg håber også, at KFA vil bringe en artikel om dette spændende område, hvor der kan opnås meget høje hastigheder med NVMe SSD.

            Jeg undersøgte markedet..her er et par stykker:

            Denne Kingston på 1TB læser/skriver med en hastighed på 2,2GBps/2GBps til en pris på kr.999,-.

            Denne Samsung på 1TB læser/skriver med en hastighed på 7GBps/5,1GBps til en pris på kr.1499,-.

            Til sammenligning installerede jeg en Adata (almindelig SSD) i min HP stationærer computer (fra 2014).
            Den er på 1TB læser/skriver med en hastighed på 0,56GBps/0,52GBps til en pris af kr.999,-.
            Den har fået en betydelig hastighedsforøgelse.😊

            Tallene taler for sig selv.
            Et spørgsmål kunne være om disse NVMe SSD’er kan installeres i ældre computerer? eller opstår konflikter? og er forbindelsen med SATA stik.

            Med venlig hilsen

            Kaj-Emil

            Forummet 'ANDET COMPUTERUDSTYR' er lukket for nye emner og svar.