Nyt grafikkort

Ikke løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 3 år, 1 måned siden.
Oprettet af
smiley-74
Abonnent

Min søns PC skal nok have et nyt grafikkort. Det der er i nu, er et Nvidia Geforce GTX 1060 6 GB. Jeg har selv søgt, men jeg kan ikke finde rundt i hvad der er efterfølgeren. Der har jeg brug for lidt hjælp.


smiley-74
Abonnent

    Jeg har kigget lidt rundt, men det ser ud til at der er udsolgt alle steder for grafikkort…det er da lidt underligt.

    HenrikClausen
    HenrikClausen
    Komputer for alle

      Et GTX 1060? Det har min søn også, han er godt tilfreds med det.

      Jeg er enig i, at markedet for grafikkort er rodet, så det er svært at se præcist, hvad det nyeste og bedste er. Her er det dog ethvert kort i Nvidias nye Ampere-serie. Og de er kronisk udsolgt. De store blogge skriver artikler om det, som denne:

      https://www.tomshardware.com/news/terrible-time-to-buy-gpu-late-2020

      Det skyldes et sammenfald af flere faktorer: Corona-krisen har givet ekstra efterspørgsel, samtidig med at der har været problemer med at levere de nødvendige komponenter. Det giver tomme hylder.

      Markedet presses også af Bitcoin, der er steget dramatisk, og bruger masser af grafikkort:

      https://www.techradar.com/news/best-mining-rig

      Den store efterspørgsel presser også priserne op, så de nye grafikkort bliver ved med at være dyre i et stykke tid, hvis de overhovedet kan leveres.

      Derfor er mit bedste råd at vente nogle måneder, indtil markedet er faldet til ro. Vi har set den slags situationer før, og i sidste ende vil produktionen indhente efterspørgslen, så priserne falder.

      Ved at regulere opløsning og detaljeringsgrad ned, og særligt slå anti-aliasing fra, vil jeg tro at det udmærkede 1060-kort kan klare opgaven en tid endnu, indtil markedet bliver mere fornuftigt.


      smiley-74
      Abonnent

        Det er nu ikke fordi det ikke er et ok kort, men fordi der er noget galt med det.

        Nogen gange mister han billedet og skærmen fortæller at der ikke er kabel i. Jeg har prøvet med andre kabler, men der sker det samme.

        HenrikClausen
        HenrikClausen
        Komputer for alle

          Aha. Hvis det er under to år gammelt, er det stadig under garanti…

          Men det med kablerne er vigtigt. HDMI-kabler er af ret forskellig kvalitet, og til høje opløsninger / høje opdateringsrater skal det bære ekstremt høje datamængder. Hvis det er en 4K-skærm, skal kablet mindst være HDMI 2.0, og hvis opdateringsfrekvensen er 120 Hz, skal det være HDMI 2.1.

          Prøv at sætte skærmopløsningen ned. Hvis grafikken bliver stabil, ligger problemet i kablets kvalitet. Og kan løses ved at købe et godt kabel, ikke et svært tilgængeligt og dyrt grafikkort.

          Forummet 'ANDET COMPUTERUDSTYR' er lukket for nye emner og svar.