Verbatim Store 'n' Go

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 6 år siden.
Oprettet af
finnjensenbreum
Registreret bruger

Jeg har købt en Verbatim Store ‘n’ Go på 1 TB.

Jeg regner med at skulle bruge “jeres” backup-program Abelssoft i stedet for det med Verbatim-disken medfølgende (Nero?).

Verbatim-disken er formatteret med FAT32, mens min PC er formatteret med NTFS. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er bedst at omformattere Verbatim til NTFS. Der er en mærkelig kommentar i manualen:

Bemærk: På NTFS-formaterede harddiske kan der kun skrives under Windows XP/
Windows Vista/Windows 7.

Der står intet om Windows 10.

Er der også noget om maximale størrelser på overførselsfiler??

Venlig hilsen

Finn Jensen

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej Finn

    Du kan roligt omformattere din Verbatim til NTFS, det er standardsystemet for Windows siden XP, også Windows 10. Den vejledning til Verbatim er åbenlyst forældet!

    Der er flere fordele ved at omformattere til NTFS. Dels er der ingen grænser på filstørrelserne (2 GB eller 4 GB – det kan være vigtigt for videofiler), dels er der mindre spild, og dels er NTFS et mere robust system end det gamle FAT32.

    Og så et tip til dem, der har FAT32 USB-nøgler eller harddiske: Filsystemet kan konverteres direkte til NTFS med denne kommando (skal indtastes i en kommandprompt). I dette eksempel sidder FAT32-disken som F:-drevet:

    C:\> CONVERT F: /fs:ntfs

    Det går endda hurtigt. God fornøjelse!

    Forummet 'ANDET COMPUTERUDSTYR' er lukket for nye emner og svar.