BIOS

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  swendp750491 4 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
swendp750491
Abonnent

Windows-udgave på pc’en: Win 10 Home
Beskrivelse af problemet: Jeg kan overhovedet slet ikke starte min maskine.

Jeg kan slet ikke få forbindelse med min lidt ældre bærbare – Acer Aspire 7250.  Jeg har rodet lidt med, og måske skadet en af partitionerne. Jeg vil nu forsøge at råde bod på dette ved at geninstallere Win 10. Maskinen kan dog ikke boote og jeg kan ikke få forbindelse med BIOS, med F2,  eller opstartsrækkefølgen,  med F12, under opstarten. Ligegyldigt, hvilket medie jeg prøver med. Normalt er der ingen problemer med dette.  Som eneste respons får jeg, hver gang, denne trælse meddelelse: “NO BOOTABLE DEVICE — INSERT BOOT DISK AND PRESS ANY KEY”

Jeg har så prøvet flere forskellige bootbare medier, DVD og USB, men ovenstående meddelelse er eneste svar på mine ihærdige forsøg.  Jeg kan stadig ikke komme ind til BIOS eller vælge opstart med min installations DVD.

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Her må jeg nok melde pas. F2 er den rigtige tast til at komme i BIOS, det burde fungere. Selv ville jeg prøve at tilslutte et andet tastatur, men det burde naturligvis fungere med det indbyggede.

    Det er en ældre sag (7 år, eller deromkring?), så harddisken er bestemt ude over den forventede levetid.


    swendp750491
    Abonnent

      Hej Henrik !

      Tak for dit svar 🙂

      Jeg har nu løst problemet på følgende vis: Jeg pillede harddisken ud og tilsluttede den en af mine andre maskiner, som en ekstern enhed. Jeg prøvede derefter at restore en system-imagefil, som var gemt ved hjælp af backupprogrammet Aomei, men fik en meddelelse om at dette ikke kunne ladesig gøre, da der var for mange primære partitioner på disken. Gode dyr var rådne, men jeg slettede så alle de “små” partitioner vha. EaseUs Partition Master. Prøvede så igen at restore system-imaget og vupti – alt virkede da disken atter sad i maskinen. Alt starter normalt og både F2 og F12 virker efter hensigten.

      Jeg har også checket HDD med et program og der meldes fejlfri disk.

      Pyh, det var en lærerig tur.

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        For mange primære partitioner..? Det troede jeg ikke kunne lade sig gøre, den naturlige grænse er fire.

        Det var interessant at høre om, tak for tilbagemeldingen!


        swendp750491
        Abonnent

          Ja ! det overraskede også mig, men jeg opfattede det som om de partitioner, der var på drevet, samt de partitioner, som genindlæsningen ville medføre, oversteg det tilladte antal.

          Hvorom alting er !! Operationen lykkedes og patienten overlevede 🙂

          Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.