Ikonerne er låst på skærmen

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  signesfar 2 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
signesfar
Abonnent

Windows-udgave på pc’en: Windows 10 Home / 64
Beskrivelse af problemet:

Pludselig er alle mine ikoner samlet til venstre på skærmen. De placerer sig i den sædvanlige matrix, men de kan ikke flyttes et andet sted hen på skærmen. Man kan dog skifte ikonernes plads indbyrdes.

Nye ikoner fortsætter bare mønsteret. Mine programmer og filer er ikke påvirket, og jeg kan bruge computeren, som jeg plejer.

En åben mappe kan flyttes rundt på skærmen. Når den lukkes, flytter den over i venstre side igen.

Alt andet på computeren virker perfekt.

Begyndelsen var en pludselig lille fejl, vistnok på harddisken, og der kom en opfordring til genstart. Ved genstarten blev der foretaget en automatisk scanning og reparation af harddisken. Derefter blev der ikke meldt fejl.

Jeg har opdateret skærmkortet uden effekt. Desuden har jeg forsøgt med systemgendannelse, men der opstår en fejl.

Tidligere havde jeg kun genveje på skrivebordet, men mange af dem. Nu har jeg samlet dem i nogle mapper, så alt i alt betyder det kun et enkelt klik mere, men det er en lille irriterende fejl.

Jeg har ved en fejltagelse kørt ”Check drive” på en SSD-disk. Er det et problem?

Jeg har senere kørt ”SSD Fresh 2020”, som meldte at SSD’en er fejlfri.

Kan jeg nemt rette fejlen?

 

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Du er vist kommet til at slå Arranger ikoner automatisk til. Mon du har lånt computeren ud til børn eller andre kreative sjæle? Den indstilling kan ændres:

    Højreklik et sted på Skrivebordet, vælg Vis, og se efter et flueben på Arranger ikoner automatisk. Vælg det for at deaktivere indstillingen. Det ser sådan ud:


    signesfar
    Abonnent

      Spot on – tusind tak. Så lidt skal der til, og så meget betyder det.

      Her, hvor kun du og jeg kan se det 😊, indrømmer jeg flovt, at det må være mig selv, der har sat et flueben i vildelse.

      Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.