Malwarebytes finder hele tiden 7 inficerede elementer

Løst
Dette emne indeholder 8 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  MaB 4 år, 5 måneder siden.
Oprettet af
MaB
Abonnent

Windows-udgave på pc’en: Windows 10 pro
Beskrivelse af problemet: Når jeg har scannet med Malwarebytes/Free findes 7 elementer, som kommer i karantæne og slettes. Alligevel kan scanningen umiddelbart derefter finde de samme 7 elementer. Jeg har også scannet med Malwarebytes Adwcleaner. Det samme sker igen. Hvordan får jeg fjernet de 7 elementer? Skærmklip vedsendt.

På forhånd tak.

MB

 

 

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Du må have et program i computeren, der bringer utøjet tilbage, hver gang det fjernes. Og det kan være lidt udfordrende at finde ud af, præcist hvilket program det er. Elex er et forholdsvis bredt begreb af reklameprogrammer, så der er ikke noget fast svar på, hvad der har fået det ind i computeren.

    Her kan Jobliste hjælpe med at finde synderen, den åbner du ved at taste Ctrl+Shift+Esc. Vælg fanebladet Start og se efter, om der er nogen ukendte / upålidelige programmer i listen, og slå dem fra. Du kan også vælge at slå alle programmerne fra. Genstart computeren, og prøv så Malwarebytes skanningen igen.

    Du bør også skanne med et egentligt antivirus program, Windows Defender eller Avast.

    Jeg vedlægger et skærmskud af Start-fanebladet i Jobliste. Her er nogle typiske ‘gode’ programmer. Du kan i øvrigt gøre computeren hurtigere ved at slå overflødige startprogrammer fra.


    MaB
    Abonnent

      Hej!

      Tak for hjælp. Jeg har nu prøvet at deaktivere det, der var i Start i Joblisten, har scannet med Windows Defender (der blev ikke fundet noget mistænkeligt), har scannet med SuperAntiSpyware og derefter med Malwarebytes. Resultat: igen de 7 inficerede elementer. Hvas så nu?

      V.h.

      MB

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Skærmskuddet fra Malwarebytes viser den mappe, filerne ligger i. Prøv at finde frem til den, og se om du kan slette filerne manuelt (de kan være låst). Hvilken mappe er det, præcist?

        Indtil problemet er løst, bør du også deaktivere browserudvidelser, der ikke kommer fra åbenlyse pålidelige kilder. Det kunne være en af dem, der bringer filerne tilbage.


        MaB
        Abonnent

          Hej!

          Jeg kan ikke finde den mappe, filerne skulle ligge i. Jeg har brugt søgefeltet. Hvordan finder jeg browserudvidelser, så jeg kan deaktivere,

          V.h.

          MB

          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            I Firefox finder du dem i ‘Burgermenuen’ øverst til højre. Punktet hedder Tilføjelser, se nedenfor.

            Det giver en liste over de installerede tilføjelse. Til højre for hver af dem er der en knap med tre prikker. Klik på den og vælg Deaktiver for at slå udvidelsen fra. Den kan slås til igen samme sted.


            MaB
            Abonnent

              Hej.

              Tak for svar og hjælp. Jeg fandt tilføjelsesprogrammer i Internet Explorer og deaktiverede dem. Scanningen med Malwarebytes viste derefter ingen trusler. Bravo 😊.

              V.h.
              MB

              HenrikClausen
              HenrikClausen
              Komputer for alle

                Godt – hvad hed tilføjelsen?


                MaB
                Abonnent

                  Hej!

                  Tak!

                  Det har jeg ikke fundet ud af.

                  V.h.

                  MB

                  Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.