Mangler lyd

Ikke løst
Dette emne indeholder 22 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  uffejuul22 3 år, 11 måneder siden.
Oprettet af
uffejuul22
Registreret bruger

Windows-udgave på pc’en: 10
Beskrivelse af problemet: Jeg har ikke lyd på min bærbare: OMEN by HP laptop 15 – hvad gør jeg?

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Først skal du køre Enhedshåndtering og sikre, at lydkortet fungerer rigtigt. Hvis der er advarselstegn på et eller flere af computerens lydkort, skal driveren opdateres.

    Så skal du sørge for at vælge det rigtige lydkort. Moderne skærme med HDMI-kabler fremstår ofte som lydkort, og det kan være, at din computer er skiftet til at bruge det, eller en anden enhed, du ikke har højttalere på. Det indbyggede lydkort er ofte af mærket ‘Realtek’.

    Du skal naturligvis sørge for at lydstyrken er skruet ordentligt op.

    Hvis det er i orden, og du stadig ikke har lyd, skal du køre Windows’ indbyggede fejlfinding – Foretag fejlfinding i lydindstillingerne (se nedenfor).

    Jeg vedlægger et par illustrerende skærmskud:


    uffejuul22
    Registreret bruger

      Jeg “tror”, at jeg har gennemført det foreslåede (se vedhæftede) – dog uden ændring.

      Så hva’ nu?

      Vedhæftede filer:
      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Så lydkortet fungerer fint. Klik på Administrér lydenheder (se skærmskud ovenfor), klik på dit lydkort og klik på Test. Det giver et ‘Kling’ i højttalerne, hvis de er rigtigt forbundet.

        Her er det så også vigtigt at sikre, at højttalere / hovedtelefoner er rigtigt tilsluttet, tændt hvis det er nødvendigt, og at der er valgt det rette lydkort i det program, der skal spille lyd. Du må meget gerne fortælle mere om din pc-type og opsætning, det gør det nemmere at indkredse problemet.


        uffejuul22
        Registreret bruger

          Beklager min sene reaktion.

          Jeg har lyd i eksterne højttalere og høretelefoner. Det er lyd fra PCèns egne højttalere, jeg mangler. Der står Bang og Olufsen på PCen, så jeg går ud fra, at der er indbygget højttalere i denne Omen Laptop – se vedhæftede.

          Vedhæftede filer:

          uffejuul22
          Registreret bruger

            Noget nyt?

            HenrikClausen
            HenrikClausen
            Komputer for alle

              Undskyld forsinkelsen, den bratte omstilling til hjemmearbejde var lidt belastende.

              Det ligner et problem med lydstyrken. Har din PC genvejstaster til at skrue op for lyden?

              Nederst til højre er der et højtalerikon. Klik på det for at vælge lydenhed, for at slå lyden til, og for at regulere lydstyrke for enheden. De indbyggede B&O højttalere må fremgå der, men muligvis under et andet navn (ofte Realtek). Jeg vedlægger et skærmskud af lydvælgeren på min pc:


              uffejuul22
              Registreret bruger

                Tak for din hurtige respons – denne gang ;-).

                Jeg kigger i hjørnet – der er kun én mulighed (Højttalere (Realtek High Definition Audio(SST)), og der skruet op. Det virker med lyd op og ned – men kun på de eksterne højttalere, som er tilsluttet gennem jack-stikket på siden af PC-en.

                Jeg mangler et sted, hvor jeg kan slå de eksterne fra og vælge de indbyggede højttalere. Vedlagt billede, der viser lydstyrken – som er den samme, jeg kan se nederst i højre hjørne.

                 

                Vedhæftede filer:
                HenrikClausen
                HenrikClausen
                Komputer for alle

                  Der er mulighed for fejlfinding af lyd i HP Support Assistant. Tilsvarende handler en af Windows’ Fejlfindinger om lyd – brug søgefeltet for at finde den:


                  uffejuul22
                  Registreret bruger

                    Det er ved at blive lidt “langhåret” for mig (min viden begynder at halte).

                    Jeg fandt dette link:

                    https://h30434.www3.hp.com/t5/Notebook-Audio/OMEN-15-Speakers-Not-Working-Consistently/td-p/6719921

                    Kan du hjælpe mig med at gennemføre denne proces?

                    HenrikClausen
                    HenrikClausen
                    Komputer for alle

                      Det var godt fundet – det ligner den rigtige løsning på dit problem.

                      • Kør Diskhåndtering fra Windows’ søgefelt.
                      • Find punktet Lyd, video og spil-controllere, og udvid det punkt.
                      • Højreklik på dit lydkort og vælg Fjern enhed
                      • Genstart din computer.

                      Kør så dette program for at installere driveren igen:

                      https://ftp.hp.com/pub/softpaq/sp87001-87500/sp87168.exe

                      Jeg vedlægger et skærmskud af det lignende punkt hos mig:


                      uffejuul22
                      Registreret bruger

                        Jeg får følgende frem – se vedhæftet fil. Hvilken skal jeg fjerne?

                         

                        Vedhæftede filer:
                        HenrikClausen
                        HenrikClausen
                        Komputer for alle

                          Fjern dem alle, og installér så driveren som nævnt.

                          Gå derefter ind i Enhedshåndtering igen. Der vil de enheder, der mangler drivere, være markeret med et rødt advarselsikon. Så højreklikker du på dem og vælger ‘Installer driver’.


                          uffejuul22
                          Registreret bruger

                            Det lyder forholdsvis simpelt – men ikke særlig logisk. Min logik spørger: hvordan kan en enhed, jeg har fjernet, efterspørge en driver?

                            Når jeg klikker på “Fjern enhed” får jeg billedet – se vedhæftet – frem. Jeg skal tage stilling til, om driveren også skal fjernes. Skal jeg sige OK til det?

                            Vedhæftede filer:
                            HenrikClausen
                            HenrikClausen
                            Komputer for alle

                              Det er logisk, med denne mekanisme:

                              Rent fysisk er enheden stadig til stede, og vil gøre Windows opmærksom på, at den har brug for en driver for at fungere, og tilmed fortælle, hvad det er for en enhed. Windows vil reagere på det ved at hente den nyeste driver til enheden, fri for problemer fra den gamle.


                              uffejuul22
                              Registreret bruger

                                Jamen, så sku’ det jo være lige til – indtil jeg blev mødt af vedhæftede besked. Ved klik på OK forsvinder linket!

                                Så hva’ nu??

                                Vedhæftede filer:
                                Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.