Maximering af vinduer

Løst
Dette emne indeholder 5 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Tao Tao 13 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
Folmar
Medlem

Hvordan får man vinduer i diverse programmer til at åbne i max-tilstand?

De åbner i altid i en anden tilstand, hvorefter man skal maximere dem.

 

Tao
Tao
Supporter

    Når du lukker et program i maksimeret tilstand, burde det også åbne i maksimeret tilstand, men hvis ikke, så gør følgende:

    1. Find frem til programmet du vil have åbnet maksimeret – fx i startmenuen.
    2. Højreklik på det og vælg Egenskaber.
    3. Under Kør skal du vælge Maksimeret.
    4. Tryk på OK.


    Folmar
    Medlem

      Svaret med at anvende højreklik på egenskaber osv virker udmærket på dokumenter, regneark og lignende.

      På websider, der er i gemt i Foretrukne/Favoritter, virker det ikke. Der fremkommer et andet billed ved højreklik på egenskaber, hvor overskrifterne er anderledes, og hvor “Kør” ikke er der.

       

      Tao
      Tao
      Supporter

        Det er fordi disse er genveje til websider, der åbnes i din browser. Her bliver du nødt til at bruge ovenstående procedure til enten Internet Explorer eller hvilken browser du nu benytter.


        Folmar
        Medlem

          Hvis det ikke kan benyttes på genveje på websider, hvordan gør man så helt nøjagtig?

           Der er jo ingen “Egenskaber”, hvis man har åbnet en webside og højreklikker.

          Tao
          Tao
          Supporter

            Man kan ikke vælge at få en specifik genvej til at åbne i maksimeret tilstand, da genvejen åbnes i et program (som man kan få til at åbne i maksimeret tilstand).

            Hvis Word er dit standardredigeringsprogram til tekstdokumenter, skal man ændre Word til at åbne i maksimeret tilstand, og ikke de enkelte dokumenter. På samme måde skal man ændre Internet Explorer til at åbne i maksimeret tilstand, og ikke de forskellige genveje til websider, der åbnes i Internet Explorer.

            Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.