PC lukker ned midt i arbejdet

Ikke løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 2 år, 10 måneder siden.
Oprettet af
user-563048
Registreret bruger

Windows-udgave på pc’en: 10 Home
Beskrivelse af problemet: Med jævne mellemrum lukker min pc ned midt i arbejdet – eller rettere: Køleren begynder at køre meget hurtigt (larme), hvorefter mine to skærme går i sort. Der arbejdes stadig i harddisken, kan man både se og høre (dog ikke så højlydt som umiddelbart inden crashet). Fik problemet første gang for ca et år siden, hvor mistanken blev rettet mod grafikkortet (NVDIA), som da også viste sig at være godt støvet til. Samtidig blev pc’en renset for “gammel software” og den kørte faktisk glimrende de næste ni måneder. Men nu er det begyndt igen. Jeg har tjekket og “finrenset” kølere og kabinet for støv, men det hjalp ikke det store. Fik så – for ca tre uger siden – en idé om, at det var det ene skærmkabel (DVI med VGA-adaptorer), der var den skyldige, og det så faktisk ud til, at det hjalp. Og nu er det helt galt: Skærmene går i sort efter få minutters brug.

Tænker nu på, om det kan have forbindelse med min installation af Auslogics PCBoost mv, som jeg efter at have læst om den i Fordelszonen installerede på det tidspunkt? Det har ikke umiddelbart hjulpet at afinstallere, men jeg tænker på, om PCBoost og de andre “angivelige mirakelprogrammer” kan have pillet ved pc’ens konfiguration på en uheldig måde?

Hvad foreslår I jeg gør for at få problemet løst? Jeg har – da problemet vendte tilbage for tre uger siden – prøvet at nulstille Windows, men fik kun en masse bøvl med at geninstallere programmer ud af det.

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Ja, det lyder som et problem med kølingen. Det kan du undersøge med dette program:

    https://fordelszonen.komputer.dk/programmer/open-hardware-monitor

    Det er dog en værkstedsopgave, især hvis et kølerør er gået i stykker.

    Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.