Pc vil ikke lukke ned (kun skærmen)

Løst
Dette emne indeholder 10 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  persmo4042 4 år, 2 måneder siden.
Oprettet af
persmo4042
Registreret bruger

Windows-udgave på pc’en: win 10
Beskrivelse af problemet:

Har skiftet hdd ( kingston uv 500 ssd) i en HP 15 serie bærbar.

Den er lavet så fjollet at den næsten skal skilles helt ad for at komme til disken.

Gjorde det meget forsigtigt og den kører fint nu, men vil ikke lukke ned, når den har kørt mere end en halv time.(skærmen slukker)

Kunne tyde på en hardwarefejl, men har dobbelt tjekket alt.

Den bliver ikke varm(cpu 43-48) Log vedhæftet.

Håber nogen kan hjælpe.

Mvh. Per

Vedhæftede filer:
HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Med en rolig hånd er det forbløffende, så meget man kan reparere selv. Lenovo lægger faktisk vejledninger og videoer frit tilgængeligt, så man kan gøre det selv, hvis man har modet 🙂

    Her vil jeg så tro, at der mangler en driver efter reparationen. Højreklik på Start, vælg Enhedshåndtering, og se efter gule (evt. røde) advarselstegn, særligt under Diskdrev. Hvis der er det, skal du højreklikke på enheden og vælge Opdater driver. Det er også muligt, at det bliver nødvendigt at bruge de andre punkter i stedet, men prøv først Opdater. Jeg vedlægger et skærmskud:


    persmo4042
    Registreret bruger

      Hej Henrik. Tak for indlægget.

      Jeg har været inde i Enhedshåndteringen  og tjekke. Ingen gule eller røde markeringer længere.

      Der sidder 2 grafikkort på maskinen og den ene manglede driver men pc’en fandt den selv på nettet.

      Tænkte det måske kunne være en biosopdatering, men efter at have downloadet og kørt HP’s assistent

      hjalp det ingenting.

      Mvh. Per

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Hej Per

        Beklager det forsinkede svar, vi har haft ret travlt…

        Det kan være et problem med “Hurtig start”, for det forhindrer computeren i at slukke helt, når man slukker den… Det kan ændres i det gamle Kontrolpanel:

        Kontrolpanel\Hardware og lyd\Strømstyring\Systemindstillinger

        Her skal du først trykke på Rediger indstillinger, der ikke er tilgængelige i øjeblikket.

        Så kan du fjerne fluebenet fra Aktiver hurtig start (anbefales). Genstart computeren.

        Prøv så om den slukker ordentligt. Jeg vedlægger et skærmskud:


        persmo4042
        Registreret bruger

          Hej Henrik.

          Tak for svaret. Det har jeg prøvet,men det hjælper ikke.

          Det er mit barnebarns pc,så han har den nu.

          Har sat Team Viewer på, så vil prøve at gå i cmd og slå slumring fra. Måske det hjælper.

          Skal nok markere som løst hvis det virker.

          Mvh. Per

           

          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            Den har jeg spekuleret mere over, uden at finde et klart svar. Et par forslag:

            1. I et Kommandoprompt med administratorrettigheder kører du denne reparation:
              sfc /scannow
            2. Computeren kan vel slukkes helt ved at holde Sluk-knappen nede i fire sekunder.
            3. Er der et program, der blokerer for nedlukningen? Det vil blive nævnt på lukkeskærmen, hvis det er tilfældet.
            4. En mere til Kommandoprompt – lukker denne kommando computeren ordentligt?
              shutdown /p
              Hvis den gør, kan problemet klares ved at lave en genvej til den kommando.

            persmo4042
            Registreret bruger

              Så lykkedes det endeligt.

              Fjernede hibernate  med cmd ,samtidig fjernede jeg flueben fra: Enheds-håndteringen – systemenheder – Intel Management Engine interface – Strømstyring ( flueben væk fra : (Tillad at computeren slukker denne enhed for at spare strøm)

              Pc’en skulle slukkes manuelt første gang, men nu slukker den fint.

              Kunne læse på nettet at mange har haft problemer med lukningen efter at have installeret ssd.(Godt nok første gang for mig.)

              Mvh. Per

              HenrikClausen
              HenrikClausen
              Komputer for alle

                Tak for tilbagemeldingen, så blev jeg en tand klogere i dag 🙂

                Vi overvejer at bruge dit tip i bladet, det kunne komme andre til gavn.


                persmo4042
                Registreret bruger

                  Hej Henrik.

                  Det kunne være en god ide’.

                  Metoden kan kun bruges til pc’er med Intel processorer. Ved ikke om problemet vil opstå med AMD.

                  Har før skiftet i både pentium ,core -i3-i5 og i7 uden problemer. Amd processorer heller ikke.

                  Det har været uv 300 og uv 400 diske.

                  Første gang med uv 500. Disken er selvkrypterende, så måske har det noget med det at gøre.

                  En anden ide’ kunne være at lave en artikel om hvordan man skifter til ssd. En pc med 5-6 år på bagen kan blive rigtig hurtig. Der er jo ikke så stor forskel på hastigheden af processor og ram fra før til nu, men ssd gør forskel.

                  Havde en core i-7 med 8 gb ram, som nyformateret tog 6 sek. fra sluk til klar.(Uv 400 disk)

                  Ved ikke om det falder lidt uden for målgruppen, men på mange maskiner sidder der bare en lem bag på, der skjuler harddisken. Win 10 kan hentes fra nettet og lægges på en nøgle (en god ide’ at skrive aktiverings nøglen ned inden)

                  Mvh. Per

                  HenrikClausen
                  HenrikClausen
                  Komputer for alle

                    Tak for detaljerne, jeg lader Redaktionen overveje mulighederne. Vi har lige haft en artikel om at geninstallere Windows 10, og her er en finte, der er værd at kende: Computeren husker selv, at Windows har været installeret tidligere, og aktiverer sig automatisk uden brug af produktnøgle.


                    persmo4042
                    Registreret bruger

                      Hej Henrik. Tak for det. Der lærte jeg noget nyt. Var godt klar over computeren husker installationen. Troede bare det lå på harddisken.

                      Mvh. Per

                      Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.