at slette e-mails på en anden pc på netværket …

Ikke løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 3 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
user-331782
Registreret bruger

Hej Komputer

Min husalf har en bærbar, jeg en stationær pc. Vi er på samme trådløse netværk og modtager samme mails. Men sletter husalfen en mail på sin pc, sletter hun den også på min. Det fører jævnligt til upassende samtaler. Er der en indstilling, så vi hver for sig kan vælge, hvad vi vil slette – og husfreden bevares?

Venlig hilsen

Jørgen Minor, Bogø


kaj-emil
Abonnent

    Hej Jørgen Minor, Bogø

    Se først efter om mails skulle ligge i mappen Slettet post eller Papirkurv, det er normalt, at de bliver anbragt her.

    • Du kan også vælge, at oprette din egen mail-konto f.eks. ved Google og her får du 15GB gratis plads på Google’s server.
      https://accounts.google.com/signup/v2/webcreateaccount?flowName=GlifWebSignIn&flowEntry=SignUp
    • Du har desværre været lidt sparsom med oplysninger som f.eks. om hvilket mail-program i anvender, eller om i arbejder direkte på serveren?
    • Jeg viser her, hvordan du automatisk kan sende en kopi af indkommende mail’s fra jeres fælles konto til din “nyoprettede” konto.
      Vist for Gmail.
    • Gå ind på jeres fælles konto (her forudsættes det, at det er en Gmail), og venstreklik på Tandhjulet (øverst til højre) og vælg Se alle indstillinger.
      Vælg nu fanebladet Videresendelse og POP/IMAP.
      Under Videresendelse sætter du Hak ved Videresend en kopi af indgående mail til
      Venstreklik på Tilføj en adresse til videresendelse og følg vejledningen.
      Se billedet af hvordan jeg har udfyldt min.

    Med venlig hilsen

    Kaj-Emil

    HenrikClausen
    HenrikClausen
    Komputer for alle

      Kaj-Emil har en god pointe, det må skyldes at I begge forbinder jer med IMAP til postserveren. Så er posten delt mellem enhederne – den bliver egentlig ikke hentet ned lokalt – og enhver ændring, der laves på en af jeres enheder, bliver udført på serveren, og er derfor gældende på tværs.

      Jeg vil så foreslå en anden løsning: At I skifter fra IMAP til POP3 – og sørger for, at posten ikke slettes fra serveren, når en af jer henter den. På den måde har I hver en kopi af posten, og kan frit slette det, I ikke har brug for.

      En tredje mulighed er at gøre som jeg gør: Simpelthen aldrig at slette noget. Der er godt med kapacitet på moderne postkonti – kun vedhæftede filer (typisk fotos) fylder så meget, at det betyder noget.

      Forummet 'E-MAIL' er lukket for nye emner og svar.