Er "unsubscribe" risikabel?

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  olepsamsoe 5 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
olepsamsoe
Abonnent

Hej. Jeg modtager for tiden en masse spam-mail, som jeg gerne vil være fri for. Afsenderne påstår at være fra Pasadena, Brighton etc. Når jeg trykker på “unsubscribe here”, dukker der en ny side op, hvor jeg skal skrive min mailadresse og derefter trykke på “unsubscribe”. Typisk kommer der så en meddelelse om, at min mailadresse vil blive fjernet inden 24 / 48 timer. MEN – der sker ingenting. Reklamerne bliver ved med at komme.

Er det dumt / risikabelt at reagere med at oplyse min mailadresse? Hvordan stopper jeg disse uønskede og irriterende reklame-mails?

Vh / Ole Pedersen


kaj-emil
Abonnent

    Hej Ole

    Du må endelig ikke oplyse din email adresse eller andet, til nogen du ikke har tillid til.

    De fleste (læs alle) mail-programmer og web-serverer, har en eller anden funktion, som kan udelukke uønskede mails.

    I det gratis program eM Client, der kan hentes i Fordelszonen, gør du følgende:
    Venstreklik på Menu (øverst til venstre) og vælger Meddelelse og Flyt til uønsket post, her får du tre valgmuligheder.

    Har du en Gmail, og henter dine mails fra Googles webserver, gør da følgende:
    Venstreklik på Tandhjulet og vælg Indstillinger, vælg fanebladet Filtre og blokerede adresser og Opret et nyt filter.
    Du får nu et skema, hvor du kun behøver, at indsætte mailadressen på den uøskede mail. Tryk derefter på Opret filter.
    På skemaet, der nu fremkommer, sætter du hak i Slet og trykker på Opret filter.

    Med venlig hilsen

    Kaj-Emil


    olepsamsoe
    Abonnent

      Mange tak for svaret Kaj-Emil. Afsenderen kender tydeligvis min mailadresse i forvejen. Men jeg vil bruge den beskrevne metode vedr. gmail, og så ser jeg dem da i det mindste ikke mere, selv om de bliver ved med at komme. Tusind Tak. Vh / Ole Pedersen

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Hej Ole

        Det var et fint svar fra Kaj-Emil, der dækker det vigtigste.

        Lad mig lige runde af med at nævne, at Unsubscribe generelt betragtet ikke er farlig. Der findes internationale standarder for, hvad der betragtes som spam – og et af kravene for ikke at være spam er, at nyhedsbrevene har en enkel og effektiv måde at blive taget af postlisten. Nyhedsbreve, der ikke opfylder dette, vil blive frasorteret af spamfiltre i Gmail med videre. Så der er brådne kar på feltet, men i de fleste tilfælde er det sikkert.

        Behovet for 24-48 til at udføre afmeldingen er normalt, det kender jeg fra mit eget arbejde med nyhedsbreve. Der findes tekniske grunde omkring brug af databasen, når man forbereder udsendelse.

        Realistisk set er det vanskeligt at undgå, at ens e-post adresse havner på en spammer-liste før eller siden. Og når den først er derude, bliver den videresolgt til højre og venstre.


        olepsamsoe
        Abonnent

          Tak skal du  have Henrik. Ja, hvis det bliver for voldsomt, kan man vel blive nødt til at skifte mail-adresse.

          Vh / Ole Pedersen

          Forummet 'E-MAIL' er lukket for nye emner og svar.