Pop up ved åbning af Live Mail

Løst
Dette emne indeholder 19 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af jan larsen jan larsen 12 år, 1 måned siden.
Oprettet af
sessan2
Abonnent

Hver gang, jeg åbner mit mailprogram, kommer der et pop up, der vil have, at jeg logger mig på med mit Windows Live ID.
Fænomenet er opstået efter, at jeg har fået ny udbyder (TDC).
Jeg har ikke logget mig ind på den måde, da jeg ikke kan finde mit ID-nummer. Jeg lukker det lille vindue på krydset, hvorefter jeg bruger programmet som hidtil.

jan larsen
jan larsen
Supporter

    Prøv at checke om ikke der er gået lidt kludder i et flueben – det der kan være tale om er vist på vedlagte skærmskud – det andet skærmskud viser en knap der skal være aktiveret i fanen ‘forbindelse’

    Du kommer til vinduet ved at trykke på fanen oppe til venstre og vælge ‘indstillinger’ –> ‘E-mail’


    sessan2
    Abonnent

      Hej Jan. Tak for svar, men jeg kan ikke se de omtalte, vedlagte skærmskud!!??
      Med venlig hilsen

      jan larsen
      jan larsen
      Supporter

        Ups, ups ups – det er fordi jeg glemte at lægge dem på – piiinligt, men her der de så….


        sessan2
        Abonnent

          Hej Jan.
          Hvis jeg sætter flueben i Log automatisk på W Live (dit skærmskud tv.), kommer pop up’et stadig frem, når jeg åbner mailprogrammet, om at jeg skal logge på med mit Live ID.
          Hvis jeg aktiverer Stop Logon (dit skærmskud th.) får jeg en meddelelse, at synkronisering med kontakpersoner og kalender stoppes.
          Det blev jeg usikker på, og turde ikke aktivere den. Tør jeg?
          Venlig hilsen

          jan larsen
          jan larsen
          Supporter

            Jeg har ikke forklaret mig godt nok – der skal netop IKKE være flueben ved ‘log automatisk på…’ hvis du vil indgå logonvinduet.

            Til det andet spørgsmål – ja, det tør du godt! – Microsoft forudsætter at du bruger onlineversionen af wlm (med live logon) og derfor har kontaktpersoner og kalender liggende online, men hvis du kun bruger wlm som ’standalone’ program (sådan bruger jeg det selv) har du ikke brug for den synkronisering og kan derfor roligt aktivere ’stop logon’


            sessan2
            Abonnent

              Hej igen Jan.
              Når jeg vil sende en ny mail, og vælger Til…, bliver der sagt, at jeg ingen kontaktpersoner har, og at jeg skal logge mig på med mit W Live ID. Det gælder for både min Live-mail-adresse og min Webspeed-mail-adresse.
              Jeg bliver snart tosset på det l…! Kan du hjælpe?


              sessan2
              Abonnent

                ….fortsættelse til Jan….
                Jeg skulle måske lige tilføje, at der ikke er flueben i “log automatisk på ….”, og jeg klikkede på “stop logon” – men derefter er alle kontakter forsvundet, og der kommer den meddelelse, at jeg skal logge på med Live ID for at kunne se og bruge kontakterne.
                Jeg kan kun aktivere “Log på” feltet (som vist på dit højre billede), og når jeg klikker på det felt, kommer der det nye pop up frem, at jeg skal logge på med Live ID – “Stop logon” er helt død.


                sessan2
                Abonnent

                  AKUT – AKUT ….dobbeltfortsættelse til Jan…. – eller måske andre, der kan hjælpe?
                  Jeg har virkelig hårdt brug for hjælp til at få fat i mine kontakter i mine e-mail-programmer, som jeg bruger næsten daglig.
                  Læs venligst ovenstående, please!

                  jan larsen
                  jan larsen
                  Supporter

                    Puha – jeg bliver helt svedt når jeg læser din fortsættelse af ‘føljetonen’ og der er noget jeg ikke rigtigt forstår…

                    Du starter med at skrive at du plejer at lukke det lille vindue og fortsætte som hidtil – det vil sige at du jo ikke er logget på en livekonto, som du jo heller ikke husker passwordet til – altså må du arbejde lokalt og derfor bør du stadig have adgang til dine kontakter, som jo må ligge lokalt på din egen pc.

                    Disse kontakpersoner skal ligge i mappen c:brugereaktuel brugerkontaktpersoner (det er også her office 2010 henter sine oplysninger) og jeg vil bede dig om at forsøge at importere dem til din wml.

                    gør linien kontaktpersoner aktiv og find så ‘importer’ oppe i værktøjslinien og vælg ‘adressekartotek for aktuel windowsbruger’

                    Jeg krydser lige fingre….


                    sessan2
                    Abonnent

                      Hej Jan!
                      Grunden til, at jeg måske er kommet på mailen ved at lukke det lille vindue er nok, at jeg i sin tid – da jeg oprettede WLM, og fik et ID nr. – har bedt komputeren om at huske mit password og bare logge mig på, når jeg klikker på mail-programmet. På det tidspunkt, var samtlige mine kontaktpersoner der. Det er først efter, jeg deaktiverede dit billede til højre: Stop Logon, at kontakterne forsvandt.
                      Jeg har nu gjort, som du har beskrevet ovenfor:
                      TJAAAAHHH, jeg har fået nogle af kontaktpersonerne ind igen, men det er langt fra alle. Der kom 140 personer ind, men jeg havde godt 200. Jeg kan se, at det fortrinsvis er firmaer, stat og kommuner og lignende kontakter, der mangler. Du skulle vel ikke også kunne trylle dem frem?
                      Faktisk har jeg ikke sovet i nat, og mit store spisebord flyder med “Komputer For Alle”-blade, som jeg har tygget igennem.
                      Min Webspeed-mail hos YouSee er opsagt, da jeg er flyttet, og der ikke er kabel det nye sted (havde TV og PC hos YouSee).
                      For derfor at have en ekstra mail-adresse udover WLM, når Webspeed’en lukkes, har jeg tænkt mig at vælge G-mail. Kan du anbefale dette? Eller har du et andet (bedre) bud?


                      sessan2
                      Abonnent

                        …. hej igen Jan ….
                        Jeg har lige fundet ud af, at det er telefonnumrene fra min mobiltelefon, der er kommet ind i komputerens “Kontaktpersoner”!!!!????
                        Jeg fik i første omgang, da jeg testede, åbenbart fat i en kontaktperson, hvor jeg har indtastet vedkommendes mail-adresse i mobilen.
                        Så faktisk er jeg stadig på spanden, da det er meget få personer, jeg har indtastet mail-adresse på i mobiltelfonen.

                        jan larsen
                        jan larsen
                        Supporter

                          Har du prøvet at sætte flueben ud for ‘log automatisk på windows messenger’ igen og så derefter trykke på ‘log på’ i fanebladet ‘forbindelse’ – det kan jo være at dit bruger ID stadig huskes og at du så igen får adgang til dine kontakter. Når jeg trykker på ‘log på’ på min egen wlm får jeg en boks op der giver mulighed for at logge på ‘live-delen’ af wlm

                          Jeg er rigtig ked af at du har fået forkert vejledning, men jeg var overbevist om at du ikke havde været online ud fra din beskrivelse. Dog kan jeg godt forstå din formodning om at du kan have været logget på ved en tidligere lejlighed og at windows så har husket dit ID – det var bare ikke en option jeg havde tænkt på da jeg svarede dig første gang.

                          Gmail vil være et ganske udmærket bud på en ekstra mailkonto, men du kan jo også overveje en hotmail konto der er Microsofts bud på en webmail – den arbejder direkte sammen med wlm og er faktisk ret integreret med hele Live-konceptet.


                          sessan2
                          Abonnent

                            Hej Jan. Når jeg sætter flueben i “Log automatisk på windows messenger”, og derefter klikker på “Log på” under fanebladet “Forbindelse”, kommer den samme rude op, der beder mig om at logge på med mail-adresse og adgangskode (som jeg ikke kan finde).
                            Det er sådan nu, at jeg hverken kan se kontaktpersoner på PC’en eller mobilen – jeg er virkelig fortvivlet!
                            Kunne det være en løsning at føre komputeren tilbage til en dato før vi gik i gang med alt dette, og så starte forfra igen? Jeg har det trods alt bedre med at have mine kontakter (er lost foruden), og så finde mig i “ruden”, der kommer frem, hver gang, jeg åbner, men hvor jeg kan nøjes med at lukke på krydset eller klikke på annullere.

                            jan larsen
                            jan larsen
                            Supporter

                              Ja – det er absolut et forsøg værd at lave en gendannelse…

                              Det kan godt være at du ikke kan sove og det er helt klart dig der har det største problem lige nu, men jeg har altså også allerede bidt mine negle ned til håndroden i frustration over hvad jeg har ‘lokket’ sig ud i – jeg afventer med tilbageholdt åndedræt din systemgendannelse.

                              Men når nu jeg kigger på den logonskærm, så giver den jo mulighed for at du kan nulstille din adgangskode – skulle du ikke lige prøve det hvis nu systemgendannelsen ikke virker…


                              sessan2
                              Abonnent

                                Test – havde lige skrevet et langt svar, men da jeg trykkede på SEND, lukkede siden ned, og svaret blev ikke sendt!!!???

                                Forummet 'E-MAIL' er lukket for nye emner og svar.