Problem med at åbne vedhæftede filer, Outlook.

Ikke løst
Dette emne indeholder 6 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 5 år, 1 måned siden.
Oprettet af
henrikschack-nielsen
Registreret bruger

Jeg kan ikke åbne vedhæftede Word og Excel modtaget i Outlook.

Excel giver fejlmeddelelsen: “Filen er beskadiget og kan ikke åbnes”

Word giver fejlmeddelelsen: “Word stødte på en fejl under forsøg på at åbne filen……”

Det hjælper ikke at kopiere den vedhæftede fil til harddisken eller til en ekstern harddisk.

Men hvis filen kopieres til en USB-stick, kan den åbnes, og hvis den kopieres fra USB-sticken tilbage på harddisken, så kan den også åbnes.

System: Windows 10 Home / Office Professional Plus 2016.

Henrik

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Det lyder lidt forkert, der er ingen særlig magi i at lægge en fil på en USB-nøgle.

    Har du mulighed for at vedlægge en af filerne her, så jeg kan se nærmere på den?


    henrikschack-nielsen
    Registreret bruger

      Hej, jeg har forsøgt at vedhæfte en Word fil som ikke kan åbnes og et billede af fejlmeddelelsen.

      Filen er modtaget i en E-mail og derefter kopieret til harddisken.

      Hvis jeg kopierer filen, der ikke kan åbnes over på en USB nøgle, og derefter kopierer den tilbage til en anden mappe på harddisken, så kan den godt åbnes.

      Hvis jeg enkeltklikker på den vedhæftede fil får jeg følgende: “Filen kan ikke vises, fordi der ikke er installeret en fremviser til den”.

      Hvis jeg videresender en mail med en word eller excel fil, der ikke kan åbnes til en anden computer, kan den åbnes uden problemer.

      Hvis jeg vedhæfter en word fil til en ny mail, der skal sendes, kan jeg godt åbne den inden mailen sendes. Men hvis mailen efterfølgende åbnes fra “sendt post”, kan filen ikke længere åbnes.

      Henrik


      henrikschack-nielsen
      Registreret bruger

        Hej igen, en kollega har bragt mig på sporet af problemet. Word og excel blokerer filer modtaget pr. email.

        Hvis filerne kopieres til harddisken, og jeg derefter højreklikker og vælger “Egenskaber” kan man vælge “Fjern blokering”.

        Herefter kan filen åbnes uden problemer.

        Jeg fik også fortalt, at det er fordi USB-nøglen har et andet fil system (FAT32 i stedet for harddiskens NTFS), at jeg ikke ser problemet her.

        Jeg har googlet, at det skulle være muligt, at ændre i Word’s og Excel’s setup således at filerne ikke blokeres.

        Det skulle være under Filer -> Indstillinger -> Center for sikkerhed og rettighedsadministration -> Indstillinger for Center for sikkerhed og rettighedsadministration.

        Jeg er dog ikke klar over, hvad der skal ændres her.

        Er der en guide til de rette ændringer?

        Henrik

        HenrikClausen
        HenrikClausen
        Komputer for alle

          Hej Henrik

          Det er interessant, men det kan ikke helt hænge sådan sammen – Windows kan ikke holde rede på, om en bestemt fil er hentet via e-post, og det ændres ikke af at ligge på en USB-nøgle.

          Men der er en beslægtet mulighed, nemlig at dokumentet har fået forkerte rettigheder. Højreklik på det, vælg Egenskaber, og derefter fanebladet Sikkerhed. Markér dit brugernavn, og se så efter om du har de nødvendige rettigheder til at læse dokumentet. Jeg vedlægger et skærmskud. Og det er afhængigt af, om filsystemet er NTFS eller FAT32.

          En anden mulighed er, at filen simpelthen er defekt. Det er det, fejlmeldingen umiddelbart tyder på.


          henrikschack-nielsen
          Registreret bruger

            Hej igen

            Ved check af Egenskaber / sikkerhed er der flueben ved alle rettigheder, så det er ikke problemet.

            Filerne er heller ikke defekte, da de jo kan åbnes hvis blot blokeringen fjernes.

            Men jeg har nu fundet ud, af hvad der skal ændres, for at man kan åbne filerne direkte, i stedet for at skulle kopiere dem til harddisken og efterfølgende fjerne blokeringen.

            Under Filer -> Indstillinger -> Center for sikkerhed og rettighedsadministration -> Indstillinger for center for sikkerhed og rettighedsadministration ->Beskyttet visning: Fluebenet fjernes ved “Aktiver beskyttet visning for filer der er vedhæftet i Outlook”.

            Når dette er gjort i både Word og Excel, så kan vedhæftede filer åbnes med dobbeltklik på filen. Der kommer nu en pop-up med en advarsel om kun at åbne filer man har tillid til i stedet for en meddelelse om at filen er beskadiget og ikke kan åbnes.

            Henrik

             

            HenrikClausen
            HenrikClausen
            Komputer for alle

              Tak, det var interessant. Jeg var ikke klar over, at Windows holdt rede på, om filer har været vedhæftet en e-mail – det er en metode, der virker lidt fremmed for mig. Det må jeg undersøge nærmere.

              Forummet 'E-MAIL' er lukket for nye emner og svar.