Billedfilformat: Jpeg eller Png?

Jeg bruger billedbehandlingsprogrammet Paint.NET til at lave spændende billeder. Under arbejdet bruger jeg programmets eget filformat, pdn, hvor man kan arbejde med mange lag, og der er mange spændende værktøjer. Det færdige billede skal konverteres til et andet filformat for at kunne bruges til f. eks. udskrivning, og jeg har længe funderet over, hvad der var bedst at bruge: Jpeg eller Png?

Jeg har undersøgt sagen på Wikipedia og fandt frem til, at det er bedst at bruge Png.

Wikipedias forklaring:

”JPEG komprimeringsmetoden er en såkaldt ikke-tabsfri komprimeringsmetode, hvilket betyder, at metoden taber information ved komprimeringen. Dvs. at et billede komprimeret med JPEG-metoden kan mangle noget af den billedinformation, der var tilstede i det originale billede.”

”PNG benytter i modsætning til JPEG-formatet en komprimeringsmetode uden informationstab.”

Dette var vigtigt for mig at finde ud af, og jeg håber, at andre kan have glæde af oplysningen.

Tak for tippet – og det er helt rigtigt: PNG er aldrig forkert at bruge.

JPEG er udviklet specielt til fotos, hvor det ikke gør noget at de mindste detaljer udviskes. Delvist fordi de mindste detaljer i fotos ofte er ren støj. Da det i sin tid kom frem, var det et stort fremskridt, fordi pladsen på harddiske og hastigheden på datalinjer var beskeden. Det er heldigvis anderledes i dag 🙂

Tak for dit svar, Henrik

Jeg har tit funderet over, hvad “støj” er på billeder. Det skal være mit næste projekt at undersøge på nettet.

Lad mig fortælle lidt om støj i billeder:

‘Støj’ er mere eller mindre tilfældige variationer helt nede på pixelniveau. Selv hvis du sætter et kamera på et stativ og fotograferer et helt statisk motiv, vil de enkelte pixels variere ret tilfældigt. I gennemsnit udligner de dog hinanden, så det samlede indtryk bliver samme farvetone. Det er især tydeligt ved svagt lys og små kameraer, som i telefoner – det handler også om ret få fotoner, der ankommer lidt tilfældigt til kameraets sensor. Derfor giver små kameraer mere støj end store.

Rent matematisk er støj meget vanskeligt at komprimere – ægte støj kan stort set ikke komprimeres, for der er ingen mønstre, som komprimeringsmetoderne kan udnytte til at reducere filstørrelsen. Det er årsagen til, at fotos i PNG-format fylder meget – PNG vil loyalt gemme hver eneste af de små pixelvariationer, uanset hvad det koster i filstørrelse.

Her har JPEG en anden måde at håndtere de ligegyldige variationer: I komprimeringen bliver billeder omregnet til bølger (i små stykker på 16 x 16 pixels), og derefter dæmpes de mest hidsige bølger i hver lille flise. Det udjævner de tilfældige variationer og gør det muligt at komprimere billedet meget mere effektivt. Komprimeringsgraden kan reguleres – og så længe, der ikke komprimeres for kraftigt, er det visuelle indtryk af hele billedet upåvirket. Skruer man op for JPEG-komprimeringen vil de enkelte fliser blive synlige, en velkendt effekt. Og meget skadelig for billeder, der ikke er fotos: Gemmer man en stregtegning som JPEG, kommer der uskarphed i billedet, der ikke uden videre kan fjernes.

Vores søstermagasin Digital Foto har skrevet en del om støj i billeder, f.eks. her:

https://digitalfoto.dk/billedbehandling/photoshop-lightroom/skarp-uden-stoej