Den eksterne skærm går i sort i korte perioder

Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 4 år siden.
Oprettet af
user-532904
Registreret bruger

Jeg oplevede over en længere periode at min eksterne skærm gik i sort i kortere perioder ad gangen. Den kunne virke i lang tid, så kom der kortere perioder hvor den slukkede ofte, i korte udfald.

Jeg prøvede mange muligheder, nye drivere, andre opløsninger osv., ingenting hjalp.

Da en nylig indkøbt skærm på den stationære pc begyndte med de samme symptomer, fokuserede jeg på skærm og kabler. Den stationære med 3m HDMI kabel, og den bærbare med 50cm. HDMI kabel – begge af en billig, tynd model.

En investering i to bedre kabler som erstattede de to billigere var en god idé, og løste problemerne begge steder. Nu nyder jeg to stabile skærme på de to maskiner.

Med venlig hilsen
Tor Sannes

 

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej Tor

    Tak for det gode tip, som jeg vil anbefale at vi bruger i bladet.

    En ekstra detalje er, at 4K-skærme sender rigtig mange data over kablet, og dermed stiller større krav til kablets kvalitet. Ældre/billige kabler kan sende data nok til at vise 4K ved 30 Hz, men ikke ved 60 Hz. Det kan gå godt, det kan gå galt. Går det galt er løsningen som du foreslår bedre kabler.

    Konkret skal det være “Premium High Speed HDMI” eller “HDMI 2.0” for at garantere 4K ved 60 Hz.

    Forummet 'GIV OS DINE BEDSTE TIPS' er lukket for nye emner og svar.