Hjælp til evt. køb af et grafikkort

Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 2 måneder, 2 uger siden.
Oprettet af
mirob9
Abonnent

Hej alle

Jeg forsøger at hjælpe min mor, med at opgradere grafikkortet på hendes pc – hvis det er muligt. Hendes bundkort er dette og det har et onboard grafikkort allerede. Jeg kan dog se, at grafikkortet har flere ledige PCI-E porte, så mit spørgsmål går på, om man kan køre et eksternt grafik kort på det evt. samtidig med onboard kortet? Eller om det kræver et nyt bundkort uden onboard grafikkort?

(Grunden til opgraderingen er, at den tilhørende driver til onboard grafikkortet ikke har fået en ny udgave siden 2015, og denne gamle drivrer kører derfor dårligt sammen med styresystemet, som er Windows 10).

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej

    Du kan uden videre købe et grafikkort til computeren, der vil bruge det i stedet for det indbyggede.

    Men en driver fra 2015 burde fungere med det indbyggede grafikkort. Hvilke problemer har din mor med det?


    mirob9
    Abonnent

      Hej Henrik.

      Tak for svar.
      Den fungerer også, men jeg har læst bl.a. i KFA, at man skal holde sin computer opdateret med de nyeste drivere. Men hver gang jeg lader DriverMax eller DriverBooster installere den nyeste, så resulterer det i blue screen of death på ca. ugentlig basis. Efter jeg har installeret den gamle 2015 driver, får hun blue screen of death langt sjældnere… men den kommer stadig (jeg har tjekket fejlkoden på den, og det har noget med grafikkort go driver at gøre).

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Selv tak – og hvis du vedlægger et foto af den Blå Skærm, vil jeg se nærmere på problemet.

        Driver opdatering er altid lidt risikabelt, for du ændrer på ting ret dybt i operativsystemet. Her vil jeg anbefale at hente driveren direkte fra AMD i stedet for at bruge et program til det:

        https://www.amd.com/en/support

        Sørg lige for at oprette et Gendannelsespunkt, før du installerer den…

        Du skal være abonnent for at skrive et indlæg