Del et netværkskabel

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Komputer for alle Komputer for alle 14 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
Anders Jørgensen
Medlem

Jeg har købt et hus, hvor den tidligere ejer har bygget netværk ind i panelerne. Jeg har tre computere, jeg vil have på netværket, men i det rum, hvor de to skal stå, er der kun et kabel. Jeg har ikke lyst til at trække et kabel oven på panelerne, da det ser frygteligt ud. Kan jeg splitte det eksisterende kabel, så det går ud til to computere i stedet for et? Eventuelt med et Y-stik eller en fordeler, som vi kender det fra elstik?

Komputer for alle
Komputer for alle
Komputer for alle

    Desværre nej. I stedet for at tænke på elledninger skal du forestille dig en telefonledning. Fysisk kan du godt splitte en telefonledning, så den går til to telefoner, men den samtale, der går ind i den ene ende, ville folk på begge telefoner i den anden kunne deltage i. For en computer ville den slags krydssnak være helt katastrofalt, og resultatet ville være, at ingen af de to maskiner ville kunne snakke med din router i den anden ende. Så læg bidetangen fra dig, og prøv en anden løsning. Der findes nemlig udstyr, der løser problemet, og det behøver ikke at koste alverden.

    Du kan fx vælge at gøre dit netværk trådløst. Du kan jo lade to af maskinerne benytte det hurtige kabelnetværk og så nøjes med at købe et trådløst netkort til den ekstra maskine i rummet med én ledning.

    Du kan også bruge to HomePlugs. Med dem kan du forbinde din router med din ekstra pc gennem de eksisterende elkabler og på den måde skabe en parallel netværksforbindelse.

    Forummet 'NETVÆRK' er lukket for nye emner og svar.