Hvad er Quality of Service?

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  Komputer for alles Supportteam 14 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
Peter J
Medlem

 

Min nye router har en funktion, der hedder Quality of Service (QOS), som vist nok kan gøre netværket hurtigere. Det hele er lidt forvirrende, og den side, hvor man indstiller QOS, er overvældende. Hvad er det?

I takt med at vi får flere og flere elektroniske enheder, der kan kommunikere trådløst, bliver der rift om båndbredden på hjemmenetværket, og uden Quality of Service har alle enhederne lige ret til netværket – det svarer til en flok damer, der under Magasins store udsalg dropper køen, når alle vil først igennem indgangsdøren. Nogle programmer eller maskiner har mere brug for uforstyrret båndbredde end andre. Hvis noget andet kommer i vejen, når du læser mails eller kigger på hjemmesider, oplever du bare, at det går lidt langsommere. Sker det, mens du ser en film fra nettet, så hakker den, går i stå eller gør bare oplevelsen ubrugelig. På samme måde bruger en IP-telefon måske ikke meget af din båndbredde til at sende samtalen frem og tilbage, men den skal have uforstyrret adgang, hvis det skal være til at holde ud og uden lydudfald. Vi kan ikke vise, hvordan du indstiller QOS – det veksler fra producent til producent– så der må du læse manualen. Har du en pc, der fx skal streame video, eller en IP-telefon, så skal du finde dens IPadresse (i opsætningen), og så skal du i routerens QOS-konfi guration give den IP-adresse højeste prioritet.

Forummet 'NETVÆRK' er lukket for nye emner og svar.