openvpn

Ikke løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Christian Bugge Christian Bugge 6 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
mortendiedrichsen
Abonnent

Hej.

Jeg har lavet en vpn forbindelse til min router ( Linksys 1900ac ) via den OpenVPN forbindelse routeren understøtter.

Jeg har gjort det ved at hente programmet Openvpn.GUI, downloadet VPN-profilen fra routeren og kopieret den over i config filen i programmet Openvpn-GUI.

Jeg kan fint få lavet forbindelse og kan også se, at hvis jeg ikke er hjemme og laver forbindelsen, så er der hul igennem, i og med at jeg kan taste de lokale ip adresser ind i browseren og komme på de forskellige ting.

Mit spørgsmål er så, hvorfor jeg ikke får min WAN adresse hjemme fra, når jeg har lavet min VPN forbindelse.

Min WAN adresse der hjemme starter med 46.xx.xx.xx

Hvis jeg ikke er hjemme og går ind på minip.dk får jeg eksempelvis ip adresen 192.38.129.xx

men ip adressen ændrer sig ikke når jeg laver VPN tunnelen.

Jeg har før lavet en VPN forbindelse via min synologi og der ændrede adressen sig, så det ser ud som om jeg er hjemme, selvom jeg sidder et andet sted i Danmark eller udlandet.

Håber i kan hjælpe med oven stående.

Mvh. Morten

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Hej Morten

    Det skyldes sandsynligvis, at din VPN klient eller server er sat op til kun at route trafik til dit hjemmenetværk igennem VPN’en, mens alt andet trafik går direkte fra din computer til servere på internettet uden om VPN.

    Selvom mange VPN tjenester på nettet bruges til enten at skjule sin identitet eller til at fremstå som om man geografissk opholder sig et andet sted, end det er tilfældet, er det ikke rigtig det, VPN er designet til.

    VPN eller Virtual Private Network er beregnet til at skabe en sikker forbindelse mellem computere ude i verden og et lokalt netværk. Det anvendes fx til at give medarbejdere i marken eller på hjemmearbejdespladser adgang virksomhedens netværk og dets tjenester, som om brugerne var på lokalnetværket.

    Derfor vil trafikken fra din computer som udgangspunkt kun gå via VPN’en, når du forsøger at tilgå andre enheder på dit lokale netværk derhjemme, og ikke når du skal ud på internettet.

    OpenVPN har en vejledning til at konfigurere programmet til at route al trafik via VPN’en her: https://openvpn.net/index.php/open-source/documentation/howto.html#redirect

    Med venlig hilsen

    Christian
    KFA

    Forummet 'NETVÆRK' er lukket for nye emner og svar.