PCer forsvundet i "Netværk"

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 5 år, 9 måneder siden.
Oprettet af
bjæs588308
Abonnent

Hej

Jeg har to bærbare, PC1 og PC2, og jeg vil dele en fil fra PC1 til PC2. Det ville jeg normalt gøre ved at lægge filen ind i mappen “Delte filer” under “Netværk”.

Under “Netværk” på PC1 kan jeg se både PC1 og PC2, men jeg kan dog ikke finde hverken PC1 eller PC2 under “Netværk” på PC2, så jeg har delt filen vha. metoden på nedenstående link.

http://forum.komputer.dk/forum/windows-10/emne/hjemmegruppe-er-fjernet-i-sidste-opdatering-win-10/

Nu er problemet så, at nu er både PC1 og PC2 forsvundet fra “Netværk” på PC1, mens de er dukket op på PC2 !

Forresten så er der noget andet, som forvirrer mig:
Lad os sige, at PC2’s navn (kontrolpanel -> system) er “JensJensen-x360”, men under “Netværk” hedder den “JENSJENSEN-“.
Altså er navnet ændret fra små og store bogstaver med bindestreg og tal til kun at være mit navn med store bogstaver og en bindestreg.

Det skal siges, at jeg selv har ændret navnet på PC2. PC1 hedder stadig det samme som da jeg købte den, og den har det samme navn under “System” og “Netværk”.

Jeg vil lige tilføje, at begge computere er tilsluttet samme router, og begge computere har arbejdsgruppen “WORKGROUP”.

Var delte filer kun noget, der virkede sammen med hjemmegruppe, eller er det stadigvæk aktuelt?

Håber det er til at forstå ?

Frederik

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej Frederik

    Ja, det er til at forstå – og var lige til at få hovedpine af:

    I forbindelse med den nyeste Windows-opdatering, der fjernede Hjemmegruppe, er der tilsyneladende opstået en fejl omkring computernes mulighed for at opdage delte mapper i netværket, og almindelige løsninger som den indbyggede guide til netværksfejlfinding løser ikke problemet.

    Men deling af mapper og printere over netværk er en meget gammel opfindelse – den er ikke bare ældre end Hjemmegruppe, den er ældre end Windows som sådan. De 30 år gamle metoder fra DOS-tiden fungerer faktisk endnu, og selvom de ikke løser mysteriet om at opdage mapper på netværket, klarer dette trick det, de fleste har brug for: Let adgang til drev/mapper, der er delt fra andre computere.

    Du skal lige have fat i netværksstien for den delte mappe. Så gør du sådan:

    1. Højreklik på Denne pc og vælg Tilknyt netværksdrev…
    2. Indsæt netværksstien, vælg eventuelt et andet drevbogstav end Z:, og klik på Udfør.
    3. Det skaber en ny kategori Netværksplaceringer under Denne pc, hvor netværksdrevet vises.

    Det kan gøres med flere delte mapper, der så tildeles hvert sit drevbogstav.

    De tilknyttede netværksdrev forbliver synlige efter at computeren slukkes/tændes eller genstartes.

    Så er der det supplerende spørgsmål om at navnet forvandles til at være med store bogstaver uden mellemrum og andre specialtegn. Det er igen en arv fra DOS-tiden, hvor navne på netværksdrev skulle overholde nogle ret stramme regler for at delingen fungerede. De begrænsninger eksisterer stadig, derfor den automatiske omdøbning.

    Jeg vedlægger nogle illustrerende skærmskud.

    Forummet 'NETVÆRK' er lukket for nye emner og svar.