Er Wish noget som man skal holde sig fra?

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 2 år, 10 måneder siden.
Oprettet af
aage-dk320979
Registreret bruger

Jeg er begyndt at modtage tilbud på alverdens ting til meget billige priser. Det startede med at jeg Googlede mig til tilbud på “bluetooth adapter”. En meget væsentlig del at tilbuddene var fra Wish. Jeg afgav ordre på tre forskellige typer  “bluetooth adapters”, som var meget billige. Den ene var gratis, men transporten kostede 24 kr. Jeg har modtaget levering af de første 2 ordrer og den tredje er blevet  forsinket 9 dage. Leverandøren lover tilbagebetaling, hvis den tredie ordre bliver forsinket i mere end 9 dage. Jeg er meget tilfreds med informationsniveauet fra leverandøren. Man kan følge varens levering hele vejen fra leverandøren i Kina. Mit eneste problenm er at min datter og svigersøn advarer mig mod “informationstyveri”, som specielt skulle være knyttet til leverandører fra Kina.

Skal jeg finde en anden leverandør end Wish?

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Der er ikke nogen væsentlige problemer med Wish. Jeg har selv brugt andre Kina-butikker (mest AliExpress) i flere år, uden at opleve problemer. De kan være snedige med tilbud og rabatkuponer, men efter måske 100 indkøb har jeg ikke oplevet at blive snydt. Ind imellem er kvaliteten ikke helt som forventet, men i de reklamationssager, jeg har kørt, har jeg fået medhold og penge tilbage hver gang. I et par tilfælde har jeg afsløret uhæderlig opførsel fra den egentlige sælger – der har Aliexpress været meget effektive til at gribe ind.

    Det politiske pres for at være bange for hackere mv. fra Kina, Rusland og så videre har ikke fundament i konkrete problemer, det har jeg fulgt ret nøje. Den slags er efterretningstjenesternes og politikernes frie leg, ikke noget vi som almindelige borgere og forbrugere behøver tage alvorligt.

    Forummet 'ONLINETJENESTER' er lukket for nye emner og svar.