Fjernelse af printere

Løst
Dette emne indeholder 16 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  signesfar 3 år siden.
Oprettet af
signesfar
Abonnent

Printerens mærke/producent: Canon
Printerens modelnummer: MG 5100 series (Pixma)
Spørgsmål:

I oversigten over printere i kontrolpanelet sår der kun de printere, jeg vil have, bl.a. Canon MG5100 series Printer.

Når jeg skal vælge printere inde fra et dokument, er der to valgmuligheder mere: Canon MG5100 series Printer (kopi 1) og Canon MG5100 series Printer XPS. Dem vil jeg gerne have fjernet fra printeroversigten ved dokumentudskrivning, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det.

Når jeg søger på Canon v.h.a “Everything”, får jeg vedhæftede oversigt. Hvad kan jeg fjerne der?

Vedhæftede filer:
HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Jeg kan se, at der er installeret 32- og 64-bit udgaver af printerdriveren, men ellers er der ikke noget usædvanligt i oversigten fra Everything. Der er et par ekstra links (.lnk-filer) til printeren, det kunne være problemet. Prøv lige at fjerne en af dem.

    Fjerner det ikke kopien, vil jeg foreslå, at du afinstallerer printerdriveren, genstarter computeren, og derefter fjerner en eventuel ekstra kopi, der måtte dukke op.

    Og skulle den dobbelte printer stadig være der, vil jeg meget gerne se konkrete skærmskud af det.


    signesfar
    Abonnent

      Warning: strpos(): Empty needle in /home/forge/forum.komputer.dk/public/content/plugins/amazon-s3-and-cloudfront/classes/as3cf-plugin-compatibility.php on line 906

      Warning: strpos(): Empty needle in /home/forge/forum.komputer.dk/public/content/plugins/amazon-s3-and-cloudfront/classes/as3cf-plugin-compatibility.php on line 906

      Jeg har prøvet afinstallering og genstart, og det fjernede XPS-printeren.

      Printeren kan både printe og scanne.

      “MG5100 series Printer (kopi 1)” står stadig som en valgmulighed i printmenuen til et dokument, men findes ingen andre steder.

      Jeg vedhæfter, hvad “Everything” nu viser, når jeg søger på “Canon”. Desuden vedhæfter jeg printmenuen til et dokument og oversigten over printere i kontrolpanelet.

      Der vises et mærkeligt ikon for Canon-printeren i kontrolpanelet, og det samme ikon bruges til en genvej, jeg har lagt på skrivebordet. Der er ikke mulighed for at skifte ikonet. De to andre ikoner, som ser ligesådan ud, er for hhv. et USB-stik og en Bluetooth-forbindelse.

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Uh, det er PDF-filer. Det kan vores system desværre ikke håndtere. Jeg må bede dig vedlægge dem som PNG eller JPG, så jeg kan åbne dem.


        signesfar
        Abonnent

          Nu er alle filerne blevet til JPG.

          Jeg er spændt på dit svar.


          signesfar
          Abonnent
            HenrikClausen
            HenrikClausen
            Komputer for alle

              Beklager forsinkelsen, vi har haft et par hektiske uger…

              Jeg ser nogle uspecifikke enheder i oversigten. Kan du højreklikke på dem og fjerne dem?


              signesfar
              Abonnent

                Jeg er ikke helt med?

                HenrikClausen
                HenrikClausen
                Komputer for alle

                  I dit skærmskud, under “Ikke specificeret” er der tre enheder, som ser ud til at være fra driverinstallationer med problemer. En af dem har samme navn som printeren, to er bare underlige. Prøv at fjerne dem.


                  signesfar
                  Abonnent

                    Ja, det er meget mærkeligt. Canon’en er ikonet for printeren. Når jeg installerer den, kommer der ikke det normale Canon-ikon, men dette her i stedet. Printeren fungerer i øvrigt OK. Jeg tør dårligt fjerne ikonet, for jeg har haft stort besvær med at geninstallere printeren.

                    Det næste er et ikon repræsenterer et USB-stik. Jeg kan fjerne det, men det dukker op igen, når USB-stikket bliver sat i.

                    Det tredje ikon dækker over en bluetooth-forbindelse. Det har jeg fjernet.

                    Og “kopi 1” af printeren er der stadig i printmenuen til et dokument.

                    HenrikClausen
                    HenrikClausen
                    Komputer for alle

                      Mon ‘Kopi 1’ er en genvej (en .lnk-fil)? Hvis den er, kan du finde filplaceringen, og slette den derfra.


                      signesfar
                      Abonnent

                        Desværre heller ikke. Betegnelsen “Kopi 1” står kun i printmenuen ved dokumenter, man vil printe ud. Det står ved alle typer dokumenter, så det kan ikke være en fejl i f.eks. Word. “Everything” kan ikke finde “Canon MG5100 series Printer (kopi 1)”. Jeg begynder at tro, at det er en rest fra en installering, fordi jeg har været nødt til at installere printeren flere gange. “Kopi 2, 3 … osv.” kunne slettes.

                        Jeg har v.h.a. “Everything” fundet de to nedenstående filer. Kan de betyde noget? Kan jeg slette dem?

                        C:\Users\Karsten\AppData\Local\Packages\Microsoft.Windows.Cortana_cw5n1h2txyewy\LocalState\AppIconCache\100\{6D809377-6AF0-444B-8957-A3773F02200E}_CanonBJ_IJPrinter_Canon MG5100 series_readme_Danish_txt

                        C:\Users\Karsten\AppData\Roaming\Microsoft\Windows\Recent\{6D809377-6AF0-444B-8957-A3773F02200E}_CanonBJ_IJPrinter_Canon MG5100 series_readme_Danish_txt.lnk

                        HenrikClausen
                        HenrikClausen
                        Komputer for alle

                          Nej, de filer er ikke væsentlige, de er ikke en kopi af printeren.

                          Problemet bliver ved med at drille mig, og det ser ud som om driveren ikke et komplet installeret. Prøv at køre en generel Windows-reparation (sfc /scannow) fra en PowerShell med Administrator rettigheder.


                          signesfar
                          Abonnent

                            Nu har jeg prøvet at scanne og fik følgende svar:

                            “Windows Resource Protection found corrupt files and successfully repaired them.

                            For online repairs, details are included in the CBS log file located at

                            windir\Logs\CBS\CBS.log. For example C:\Windows\Logs\CBS\CBS.log.

                            For offline repairs, details are included in the log file provided by the /OFFLOGFILE flag.

                            PS C:\WINDOWS\system32>”

                            Der er to meget lange logfiler, som jeg ikke rigtig kan bruge til noget, for jeg ved ikke, hvad jeg skal se efter.

                            Problemet er uløst, men mine printfunktioner fungerer, så du skal ikke bruge mere tid på det – medmindre du har en interesse i det. Så vil jeg gerne sende dig logfilerne.

                            HenrikClausen
                            HenrikClausen
                            Komputer for alle

                              Hov, lad mig lige runde af her:

                              Tak for tilbuddet om logfiler – jeg lader det ligge, for der er vigtigere problemer at løse 🙂


                              signesfar
                              Abonnent

                                Enig!

                                Forummet 'PRINTERE' er lukket for nye emner og svar.