Online printer meldes offline

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 3 år, 9 måneder siden.
Oprettet af
flau45
Abonnent

Printerens mærke/producent: HP
Printerens modelnummer: Officejet Pro 8600
Spørgsmål: Min printer er installeret som netprinter på mit private netværk. Den fungerer fint og udskriver uden problemer fra min iPhone og via HPnetprint, hvor man sender en vedhæftet fil til HP. Jeg vil jo gerne kunne udskrive direkte fra fx Word og Excel fra min laptop (Lenovo 340) , men det kan jeg ikke få den til. Printeren er oprettet og tilføjet, jeg har også installeret HPsmart-appen, hvor printeren meldes klar. Men Laptoppen melder hele tiden printeren offline. Jeg har prøvet at tænde og slukke begge, og genstarte, uden held. Jeg kan ikke finde nogen steder, hvor jeg kan få laptoppen til at finde ud af, at printeren er online. Er der nogen, der kan hjælpe?

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Lad mig foreslå at afinstallere driveren helt, og derefter installere den igen:

    • Højreklik på Start-menuen og vælg Enhedshåndtering.
    • Find frem til din printer i vinduet, højreklik på den, og vælg Fjern enhed.
    • Sørg for at Slet driversoftwaren til denne enhed er markeret, og klik på Fjern.

    Nu kan du enten genstarte computeren for at få driveren installeret automatisk, eller du kan hente den her og installere den selv:

    https://support.hp.com/us-en/drivers/selfservice/HP-Officejet-Pro-8600-e-All-in-One-Printer-series—N9/4322914/model/4323658

    Jeg vedlægger et par skærmskud:

    HenrikClausen
    HenrikClausen
    Komputer for alle

      Tilføjelse:

      Sørg for at hente opdateringer til Windows. Der har lige været en fejl omkring printere, som Microsoft har udsendt en hasterettelse til. Problemet kunne ligge der.


      flau45
      Abonnent

        Har tidligere prøvet at afinstallere og geninstallere uden resultat.

        Genstart virkede ikke. Dejligt med link til HP. Download fra HP var fint, men installation gik i stå, fordi installation ikke kunne finde printerens IP-adresse. Sluk og tænd for både printer og router fik installation i gang igen, og nu virker det. Det var ikke firewallen, der blokerede, så det var nok routeren.

        Windows opdateres hele tiden automatisk.

        Tusind tak for hjælpen.

        HenrikClausen
        HenrikClausen
        Komputer for alle

          Selv tak . jeg tror også på et problem i routeren. De kan gå i baglås (de er små computere, med programfejl), og så hjælper det at lade dem genstarte.

          Forummet 'PRINTERE' er lukket for nye emner og svar.