Trådløs printer skal på netværket

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Komputer for alle: Redaktionen Komputer for alle: Redaktionen 14 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
Renault
Medlem

Jeg har en trådløs printer, som er sat til min pc med et USB-kabel. Nu vil jeg gerne udnytte den trådløse funktion til at koble min kones computer på den. Jeg har givet printeren et navn og forsøgt at finde den på min kones pc, men uden held. Vi har et trådløst net, men det er ikke lykkedes mig at lave et lokalt netværk. Hvordan får jeg hende koblet på?

Jeres trådløse netværk er i sig selv et lokalt netværk – du skal altså ikke gøre noget aktivt for at oprette det. Men du skal koble printeren til den trådløse router, hvis din kones pc skal kunne finde den. I princippet fungerer printeren nemlig som alt andet trådløst udstyr, og derfor skal du bl.a. indstille den til at køre med den samme sikkerhed (kryptering), som I har på det trådløse netværk. Når printeren har forbindelse til netværket, søger du efter den på din kones pc. Kig i vejledningen til printeren for at finde ud af, hvordan du bærer dig ad. Bemærk, at i Vista kan det være, at du først skal slå Netværksregistrering til i Kontrolpanel.

Forummet 'PRINTERE' er lukket for nye emner og svar.