Billeder

Ikke løst
Dette emne indeholder 7 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  kaj-emil 3 år, 12 måneder siden.
Oprettet af
user-530109
Registreret bruger

Programmets navn: Windows 10
Spørgsmål: Jeg kan ikke se billederne, når jeg åbner billedmappen i stifinder. Jeg kører Windows 10.  Der var ikke nogle problemer, da jeg  kørte Windows 7.

Håber meget i kan vejlede mig.

Vh.

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej

    Er det miniaturer eller forhåndsvisning, der ikke fungerer? Båndet ‘Vis’ har en del indstillinger til det, hvor du kan vælge oversigt, liste, små/store miniaturer mv. Hvis du beskriver problemet nærmere, er det nemmere at give en løsning. Jeg vedlægger et skærmskud af, hvordan det fungerer korrekt.


    user-530109
    Registreret bruger

      Hej Henrik

      Jeg har i vis prøvet alle de ruder for at kunne se billederne, men uden resultat. Har nu været i indstillinger og markeret gendan standardindstillinger, kunne så se billeder, er der ikke en måde jeg kan markere at det skal gælde for alle mapperne.

      På forhånd tak.

      Mvh. Birthe


      kaj-emil
      Abonnent

        Hej Birthe

        I Stifinder (Billeder) har jeg en mappe med billeder:
        Som du ser, er der under fanebladet Vis anvendt Mellemstore ikoner.
        Dette vil jeg gerne have ændret til Store ikoner.

        Jeg venstreklikker på Store ikoner og på Indstillinger og vælger Skift mappe- og søgeindstillinger.

        Under fanebladet Vis venstreklikker jeg på Anvend på mapper.

        Jeg venstreklikker på Ja.

        Herefter vil alle mine billed-mapper i Stifinder blive åbnet som Store ikoner.

        Med venlig hilsen

        Kaj-Emil


        user-530109
        Registreret bruger

          Hej Kaj-Emil

          Jeg har gjort det du viste jeg skulle gøre og tak for det. Det har ikke fået billederne frem hos mig. Jeg havde prøvet “Gendan standardindstillingen” og der kom billederne frem, men kun for den mappe, og skrivebordets mapper blev ændret, og det var ikke det jeg havde ønsket, kun billed mapperne. Det jeg kunne forestille nu er, at der i mappeindstillinger under Avancerede indstillinger er nogle punkter man kan markere, at det  jeg måske har undladt, jeg har aldrig rørt ved den Avancerede indstilling.

          PÅ forhånd tak for hjælpen


          kaj-emil
          Abonnent

            Hej Birthe

            Du har ret, det kan sagtens ligge under Avancerede indstillinger.

            Her er et lille Tips.

            Du kan sætte eller fjerne Hak (flueben) og så venstreklikke på Anvend, her vil du med det samme kunne se hvilken funktion de har.
            F.eks. vil jeg anbefale, at du fjerner fluebenet ved Vis altid ikoner, aldrig miniaturer (hvis du har sat et sådan).

            Med venlig hilsen

            Kaj-Emil


            user-530109
            Registreret bruger

              Hej Kaj-Emil

              Efter at havde fjernet fluebenet fra  vis altid ikoner, aldrig miniaturer kan jeg nu se billederne. Men det får også indflydelse på mapperne på skrivebordet og det ville jeg gerne undgå, (men det er måske ikke muligt).

              Jeg prøver om jeg kan vedhæfte et billed af skrivebordet.

              Tak for din tålmodighed.

              Mvh. Birthe


              kaj-emil
              Abonnent

                Hej Birthe

                Rul ned til Navigationsrude og sæt Hak ved Vis alle mapper og Vis biblioteker, så tror jeg den er hjemme.

                Meddel gerne tilbage om det er lykkes (og selv tak).

                Med venlig hilsen

                Kaj-Emil

                Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.