Billeder i Windows 10 lukker, når jeg forsøger at importere nye billeder

Ikke løst
Dette emne indeholder 10 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  kaj-emil 4 år siden.
Oprettet af
user-333392
Abonnent

Programmets navn: Billeder i Windows 10
Spørgsmål: Hvad gør jeg og hvordan?
Har i mere end 3 år med succes brugt Billeder i Windows 10, men jeg kan ikke længere få lov at importere som jeg har gjort masser af gange. Fremgangsmåden har været følgende: SD kort monteres og billedprogrammet åbner automatisk/ jeg klikker på “Importer” og programmet viser samtlige billeder på kortet/ udvælger “Billeder at importere”/ vælger “Indstillinger for import”/ vælger “Skift importdestination” (Nu åbner Stifinder i nyt lille vindue, og jeg kan vælge, hvortil jeg ønsker importen gennemført.)/ vælger mappe eller opretter en ny/ klikker på “Føj denne mappe til billeder” / klikker på “Udfør”. Herefter lukker programmet.
Hvordan retter man det??? Fejlfinding er naturligvis forsøgt for længst, men det gav selvsagt ikke noget.
Med venlig hilsen/havdrup

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej

    Det kan enten skyldes et defekt billede i samlingen, eller at der er opstået en fejl i app’en. Den kan repareres eller nulstilles i Kontrolpanel. Gør sådan:

    • Kør Indstillinger fra Windows’ søgefelt
    • Vælg Apps i listen
    • Vælg Apps og funktioner
    • Søg efter Billeder, og klik på Avancerede indstillinger.
    • Prøv først med Reparér. Virker det ikke, prøver du den noget dybere Nulstil.

    Løser det ikke problemet, er det nok et af billederne i din samling, der er defekt, og får programmet til at bryde sammen. Jeg vedlægger nogle skærmskud af app-reparationen:


    user-333392
    Abonnent

      Hej Henrik Clausen.

      Takker for interessen og den – synes jeg – ret omfattende “opskrift”. Den vil jeg forsøge i nærmeste fremtid = senere i dag.
      Din teori om årsagen giver mig anledning til et tillægsspørgsmål: Vil det være en ide, om jeg – indledningsvist – forsøger med at slette senest importerede foto/mappe.

      Med venlig hilsen og god påske/havdrup (edb-mongol)

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Det er snarere et problem i de billeder, du prøver at importere.

        Problemet er vel ikke, at der mangler plads på harddisken..?


        user-333392
        Abonnent

          Hej Henrik Clausen-

          Ad harddisk: Har en 512 GB SSD harddisk. Der er 204 GB ledigt ud af 476 tilgængelige GB, så der burde vel ikke være pladsmangel.
          Muligt fejl på importerede billeder: Måske? Men jeg kan uden videre importere dem til Billeder i W 10 under brug af anden (eks. min hustrus) konto på samme computer, og derfra via USB stick eller ekstern harddisk, flytte dem over på min egen konto, så det….
          Har endnu ikke prøvet din opskrift på reparation/nulstilling (udsat det til i morgen søndag). Ved den skitserede nulstilling er det så alene programmet billeder, der nulstilles, eller er det hele Windows 10 installationen?

          Med venlig hilsen/havdrup

          PS: Har forsøgt med at slette senest (normalt) importerede billeder og mappe, men det gav ikke ændringer.

          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            Det er kun den enkelte app og dens indstillinger, der nulstilles, ikke Windows som sådan.


            user-333392
            Abonnent

              Takker. Det sker i morgen formiddag. Har gemt billederne på ekstern harddisk – for en sikkerheds skyld.


              user-333392
              Abonnent

                Hej igen Henrik Clausen. En ny dag truer.
                Så blev det søndag morgen/formiddag. Din foreslåede medicin er gennemført. Se vedhæftede billede.
                Computeren genstartet og nyt importforsøg gennemført.
                Desværre: Nøjagtigt samme resultat-
                I øvrigt bemærkes: Selve nulstillingen tog utroligt kort tid – nærmest et splitsekund.

                Med venlig hilsen/havdrup


                kaj-emil
                Abonnent

                  Hej Havdrup

                  Jeg er meget glad for det indbyggede program Billeder, men jeg bruger det på en lidt anden måde, end du gør, når der skal indlægges billeder.

                  Jeg lægger mine billeder ind ved hjælp af Stifinder/OneDrive, så kan de automatisk læses af programmet Billeder.

                  Sådan ser det ud i programmet Billeder:

                  Venstreklik på de 3 prikker (øverst til højre) og vælg Indstillinger.

                  Her ser du mine 3 hovedmapper, vil jeg tilføje flere, kan jeg bare venstreklikke på Tilføj en mappe og følge anvisningerne.

                  Jeg viser lige “tidsskyderen” til højre, her kan jeg gå til alle mine billeder.

                  Med venlig hilsen

                  Kaj-Emil


                  user-333392
                  Abonnent

                    Hej kaj-emil.

                    Takker mange gange for dit “indspark”. Jeg er også meget glad for programmet Billeder, og har, så vidt jeg husker – aldrig brugt andre – startende i 2005 under Windows XP og fortsat i Windows 7, men i “oldtiden” var det vist et selvstændigt program og ikke som nu indbygget i W 10. Havde på et tidspunkt Googles Picasa installeret, men det var ligesom ikke sagen for mig, så det røg ud igen.

                    OneDrive ville jeg gerne bruge – men tør ikke! Da programmet blev udgivet, forsøgte jeg at bruge det  sammen med Windows 7 (og det skulle ikke være noget problem) men noget gik galt! resultatet var, at alle mine dokumenter forsvandt – blev slettet – fra min computer og fandtes kun på OneDrive, og det var ikke lige min meningen. Siden har jeg -“holdt mine fingre i lommen”. Havde dog sikret back-up til ekstern harddisk.

                    Jeg – edb mongol – savner fortsat en letforståelig “opskrift” til OneDrive.

                    Med venlig hilsen/havdrup


                    kaj-emil
                    Abonnent

                      Hej havdrup

                      Du “hæfter” dig for meget ved OneDrive, det er mapper, der i denne forbindelse er uden betydning (for dig).

                      Det der betyder noget, er de mapper, du vil have programmet Billeder til at “behandle”, jeg har valgt alle mine billeder.

                      Når billederne lægges ind i Stifinder, vil jeg foreslå, at det gøres direkte og ikke via programmet Billeder (Import).

                      Med venlig hilsen

                      Kaj-Emil

                      Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.