Foto fra DVD fra juli 2003 vender på hovedet. Ønsker de beholder datoen

Dette emne indeholder 7 svar, har 4 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 3 år, 1 måned siden.
Oprettet af
user-514126
Registreret bruger

Programmets navn: Filhåndtering
Spørgsmål: Jeg har et antal foto på DVD der alle vender på hovedet. Jeg vil bruge dem sammen med en del andre fra min PC og har kopieret dem til min PC. Jeg ønsker at kunne vise billederne i datorækkefølge og da jeg ikke kan bruge navnene. Kan jeg rotere billederne og fortsat beholde den oprindelige dato? Når jeg prøver i stifinder og i et billedprogram skifter de til den aktuelle dato. Håber der er en vej til det.

mvh

Jim Lange

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Den bedste måde er at sætte fildatoen fra billedernes indbyggede (EXIF) dato. Det kan gøres med ExifTools:

    https://exiftool.org/

    Desværre er programmet ikke særlig brugervenligt… Der findes også et pænt, betalt program til det:

    https://www.infonautics-software.ch/filedatecorrector/

     

     


    user-514126
    Registreret bruger

      Tusind tak – prøver en af de nærmeste dage.

      mvh

      Jim


      keld m
      Abonnent

        Hej Jim

        Prøv lige dette:

        * Højreklik på et billede og vælg ‘Åben med’ og ‘Billeder’. Hvis Billeder er sat som standardvisning skal du blot dobbeltklikke på et billede

        Billedet vises nu på skærmen

        * Hold [Ctrl] tasten nede og tryk 2 gange på [r] tast

        * Luk billedet

        Billedet er nu roteret 180 grader med samme navn og dato

        Håber du finder en løsning. Med venlig hilsen Keld

        >>>Må din computer være med dig<<<


        user-514126
        Registreret bruger

          Tak for råd, men desværre skifter datoen til den aktuelle når jeg følger din vejledning. ÆV.

          mvh

          Jim


          user-514126
          Registreret bruger

            Jeg har købt og prøvet betalingsprogrammet. Den løser ikke problemet. Når jeg lader den behandle de billeder jeg lige har roteret så tror den at den oprindelige dato er den dato billederne lige har fået.

            mvh

            Jim


            kaj-emil
            Abonnent

              Hej Jim

              Har du tænkt over, at katalogiserer dine billeder ud fra Optagelsesdato i stedet for Ændringsdato, denne parameter ændre sig ikke ved drejning i Stifinder, og dato og tidspunkt kan ændres i Egenskaber?

              Med venlig hilsen

              Kaj-Emil

              HenrikClausen
              HenrikClausen
              Komputer for alle

                FileDateCorrector kan hente billedernes dato fra EXIF (se skærmskud). Det er det, du skal bruge for at nulstille datoerne. Hvis det viser sig, at billederne ikke har en brugbar EXIF dato (optagelsesdato), er der ikke så meget at stille op.

                Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.