Konvertere MPG-videofil til et bedre format

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  Anonym 5 år siden.
Oprettet af
Anonym

Programmets navn: ?
Spørgsmål:På en af mine gamle harddiske har jeg for nylig fundet en MPG-videofil, som jeg for ca. 10 år siden overførte fra et VHS-bånd til computeren. Det er en optagelse fra dansk TV: The Women of Country. Den fortæller kvindernes historie i amerikansk countrymusik fra deres allerførste indtræden i en ellers mandsdomineret verden. Jeg var dengang rock-fan men blev fascineret af showet, så jeg optog det, da det blev genudsendt. Showet kan ses på YouTube, men jeg vil gerne se min egen optagelse med danske undertekster.

Optagelsen er meget grynet. Findes der et gratis program, der kan konvertere MPG til et andet format? Og hvilket format vil så passe til en moderne computer og et SMART-TV? Jeg har søgt i Fordelszonen men kan ikke finde noget.

Jeg har kopieret filen til et USB-stik for at se det på mit TV, men det er stadig meget grynet.

Med venlig hilsen Peter

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Jaeh, Format Factory kan konvertere alt mellem himmel og jord:

    https://fordelszonen.komputer.dk/programmer/format-factory

    Men: Dit problem er ikke MPG, det er VHS… Moderne teknik har næsten fået os til at glemme, hvor ringe det format var, men en konvertering til f.eks. MP4 vil ikke i sig selv hjælpe noget. Der findes programmer til at rense gamle optagelser, men de er ikke specielt effektive. Du bliver nok nødt tli at leve med den, ehm, nostalgiske billedkvalitet.


    Anonym

      Hej Henrik

      Tak for dit svar.

      Jeg vil prøve Format Factory, men jeg er bange for, at du har ret. Jeg må nok leve med den, ehm, nostalgiske billedkvalitet.

      Mvh Peter

      Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.