Problemer medinstallering af Pinnacle Studio 20

Ikke løst
Dette emne indeholder 8 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 4 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
Yulipan3
Registreret bruger

Programmets navn: Pinnacle Studio 20
Spørgsmål: Jeg har siden man kunne købe Digitale Video camera, filmet med Canon cameraer, og har i alle årene redigeret med Pinnacle Studio i diverse udgaver, lige fra det første studio 8 og senere 10, 11, 14 og nu senest 20. Man er jo så snedige, at når man køber ny pc, kan de gamle programmer ikke installeres på den nye pc, og dog så alligevel!
Jeg har programmerne 10, 11, 14 og 20 liggende på min nuværende pc, og når jeg ved opstart trykker på ”Registrer senere” kan jeg få dem til at køre, undtagen Studie 20, som er det seneste jeg har installeret.
Hvis man undrer sig over, hvorfor jeg har 4, til dels ens, programmer liggende på pc’en, skyldes det, at programmerne ikke er kompatible, og jeg vil gerne kunne gå ind i de enkelte færdige film, for dels at hente noget, eller tilrette noget som jeg ikke er helt tilfreds med.
Mit spørgsmål går så på. Kan det tænkes, at de tre programmer (10, 11 og 14) skaber problemer for en perfekt installering af Studie 20?
Jeg har haft fat i forretningen, hvor jeg købte programmet, men de var ikke til sinds at hjælpe mig, de hævder, at jeg må have lavet en fejl under installeringen, og selv om jeg fortalte, at det var det femte Pinnacle program jeg installerede, var de ikke til at rokke.
Jeg tør ikke afinstallere ”Studio 20”, for når jeg en gang har brugt den kode der står på DVD’en, vil Pinnacle ikke acceptere, at den bliver brugt igen, det har jeg prøvet for flere år siden. Ved den nye installering, kommer der en besked om, at ”koden er benyttet af en anden bruger”, selv om jeg sidder med både DVD og kode ved siden af mig!
Jeg håber, at der i det brede panel, er hjælp at hente.
M.v.h.
Kurt Kugelberg

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Nu bruger jeg ikke selv Pinnacle, men lad mig foreslå et par ting:

    – I Windows’ liste over installerede programmer er det muligt (sandsynligt) at Pinnacle 20 har mulighed for at reparerer installationen uden at afinstallere/geninstallere. Det vil jeg anbefale.

    – Og hvorfor skulle du ikke registrere programmet? Det giver lidt nyhedsbreve, bonus og andre småting. Ikke noget vigtigt, ikke noget skadeligt.


    Yulipan3
    Registreret bruger

      Hej Henrik

      Tak for dit svar, og ja, jeg må nok tilstå, at mit spørgsmål måske ikke var formuleret helt godt. Når jeg skriver, at jeg bruger knappen “Registrer senere”, drejer det sig kun om de tre programmer, som jeg har haft installeret på tidligere pc’er (10, 11 og 14), og det skyldes udelukkende, at det er den eneste måde jeg kan få dem til at køre på. På dit spørgsmål om registrering af Pinnacle studio 20. Jeg har registreret det, og beviset på det, er at hver gang jeg åbner programmet, bliver jeg opfordret til at opgradere til en nyere version. Jeg skal imidlertid ikke have opgraderet førend jeg har fået denne version til at køre. Du giver mig et råd, om at jeg skulle prøve at gå ind i Windows liste over programmer, hvor er det lige at jeg kommer der?

      M.v.h. Kurt

       


      Yulipan3
      Registreret bruger

        Tillæg til ovenstående. Selvfølgelig ved jeg da, at Windows ligger i hovedmenuen, men jeg er sjældent inde i den, så derfor tænkte jeg ikke lige på den. Men nu har jeg været inde i den, og under programmer fandt jeg også Pinnacle Studio 20, men desværre ikke nogen reparations mulighed. Jeg har fundet en adresse på Pinnacle i England, den prøver jeg nok at skrive til, for det er ikke lykkedes mig at finde en dansk afdeling. Hvis I har en firma adresse her i Danmark, vil jeg dog meget gerne have den, da det nok vil give en bedre kommunikation

        M.v.h. Kurt

        HenrikClausen
        HenrikClausen
        Komputer for alle

          Hej Kurt

          Mig bekendt har Pinnacle ikke nogen dansk afdeling – det er faktisk ikke særlig profitabelt at sælge computerprogrammer, undtagen de helt store fra Adobe mv.

          Angående geninstallation er det ret almindeligt, at et program skal ‘deaktiveres’ for at licensen kan flyttes til en anden computer. Jeg ved dog ikke, om Pinnacle bruger den metode.

          Med hensyn til geninstallation og genbrug af koden har jeg egentlig lyst til at sige ‘Prøv’, for så at kontakte Pinnacle hvis det går galt igen. Det er almindelig God Stil at den slags ikke må give problemer.


          Yulipan3
          Registreret bruger

            Tak for dit svar. Jeg har prøvet at gøre som du foreslog, men stadig uden brugbart resultat, så nu prøver jeg, at skrive til Pinnacle. Kan man formode, at man kan skrive på dansk til dem, de udgiver jo skrivelser og manualer på dansk, eller skal jeg flikke noget sammen på engelsk? Du behøver kun at svare, hvis du har en formodning om det, men ellers lukker jeg mit spørgsmål her.

            Med venlig hilsen

            Kurt Kugelberg

            HenrikClausen
            HenrikClausen
            Komputer for alle

              Hej Kurt

              Du bør nok skrive på engelsk, for spørgsmålet vil bestemt lande hos en tekniker, der ikke kan dansk. Lad mig foreslå at du bruger Google Translate til at hjælpe. Det er ikke perfekt, men det er brugbart.


              trineogtommy
              Registreret bruger

                jeg havde Pinnacle 14 da jeg købte ny pc for lidt over et år siden, det kunne jeg da installere uden problemer på den nye pc. Brugte bare de koder jeg fik da jeg oprindeligt købte programmet. Har siden opgraderet til ver 22 og kører med begge programmer uden problemer. Man skal bare sørge for at rydde helt op efter installationen hvis man afinstallere og geninstallerer.

                HenrikClausen
                HenrikClausen
                Komputer for alle

                  Tak – og som mange andre erfarer, kan gamle programversioner skabe uforudsete problemer.

                  Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.