
Når jeg logger ind på Google Chrome kommer Yahoo op på skærmen. Jeg har haft problemet før, men har løst det ved at klikke på de tre prikker i øverste højre hjørne af skærmen og ændre indstillingen, men det kan ikke lade sig gøre denne gang.
Det lyder som om du har fået en skidt udvidelse installeret i Chrome:
Gå til ‘adressen’ chrome://extensions/ Her kan du se alle udvidelser, der er installeret, og du kan slå dem fra. Det er helt i orden at fjerne dem alle, og derefter slå dem til, du har brug for / tillid til.
Når du har slået udvidelserne fra, kan du gå ind under Søgemaskiner og fjerne Yahoo! ‘Adressen’ til det er chrome://settings/searchEngines
Det lyder også som om din startside er sat til Yahoo! Så gå ind på ‘adressen’ chrome://settings/onStartup og sæt indstillingerne for opstart til noget fornuftigt.
Det burde være nok. Sig til, hvis det stadig driller.
Desværre er problemet ikke løst.Yahoo findes ikke på listen over søgemaskiner. “Ved startup” kan ikke indstilles.