Steam

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 3 år, 11 måneder siden.
Oprettet af
smiley-74
Abonnent

Hvordan er det med sikkerheden på Steam? Jeg høre engang i mellem om kontoer der bliver stjålet, så ejeren mister alt. Er der indstillinger man kan lave, så det kan undgås, eller i hvertfald gøres svære? Jeg bruger ikke Steam selv, men mine børn gør, så jeg har ikke kendskab til indstillinger i Steam.

 

Mvh Michael

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej Michael

    Det er – kort fortalt – væsentligt bedre end sit rygte. Det er fordi historier om sårbarheder brøler gennem medierne, men den opfølgende historie om at problemet er løst forbigås i tavshed. Dertil kommer, at journalister rutinemæssigt overdriver problemernes størrelse og farlighed. Tag som eksempel denne artikel fra det velrenommerede Forbes magasin:

    https://www.forbes.com/sites/daveywinder/2019/08/09/critical-steam-security-warning-issued-for-72-million-windows-10-gamers/

    Her beskrives det, at 72 millioner Steam-brugere risikerer at blive hacket. Dybt begravet i artiklen viser det sig så, at det kun drejer sig om brugere, der lader andre bruger PC’en, og at der er fundet en metode til at udnytte Steam til at give disse brugere mere adgang, end de egentlig har ret til. Så deler man ikke sin PC med andre, eller kun med familiemedlemmer eller andre, man har grund til at stole på, er risikoen 0. Og det gælder formodentlig langt størstedelen af de 72 millioner ‘udsatte’ brugere. Morale: Lån ikke din PC ud til hackere…

    Der er forskellige forhold at tage højde for omkring Steam kontoen. Det er beskrevet her:

    https://support.steampowered.com/kb_article.php?ref=1266-OAFV-8478

    Det meste er sund fornuft. Men særlig vigtigt er, at der er mulighed for totrinsbekræftelse. Det gør det stort set umuligt for hackere at bryde ind i kontoen.

    Så følg disse retningslinjer, og spil uden bekymringer 🙂

    Forummet 'SIKKERHED' er lukket for nye emner og svar.