Virusprogram

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Steffen Nielsen Steffen Nielsen 3 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
user-289297
Abonnent

Hvilket virusprogram er det bedste til mobil (jeg har en Samsung Galaxy A5 (2016) og hvilket til PC (her har jeg en Lenovo G70)? Jeg synes, I ofte melder ud med forskellige virusprogrammer. Fornylig hentede jeg Bitdefender Antivirus Free til min mobil, men nu melder I om Sophos Intercept X til Android. Jeg har også Bitdefender på min PC. Her mener jeg, I taler meget for Avast.

Såfremt jeg udskifter til Sophos på min mobil, skal jeg så slette programmet Malwarebytes?

Vh. ILJ

Steffen Nielsen
Steffen Nielsen
Komputer for alle

    Kære ILJ,

    Som tilfældet er med mange andre typer programmer, kommer der ofte bedre løsninger, som tiden skrider frem. Det, som vi nu anbefaler af gratis beskyttelse på Android-telefoner, er Sophox Intercept X.

    Programmet har så sent som i maj måned 2020 scoret topkarakter i en test foretaget af det uafhængige sikkerhedsinstitut AV, da app’en beskytter mod en lang række trusler og ikke blot virus. Den er desuden ganske brugervenlig, så man blandt andet nemt kan slette potentielle infektioner på telefonen.

    Malwarebytes Security og Sophos overlapper, så ja, det er en god ide at fjerne Malwarebytes, hvis du installerer Sophos.

    Med venlig hilsen,

    Steffen Nielsen
    Komputer for alle

    Forummet 'SIKKERHED' er lukket for nye emner og svar.