WOW for en virus

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Komputer for alle: Redaktionen Komputer for alle: Redaktionen 14 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
Heidi
Medlem

Hej igen
Sidst jeg lavede et komplet virusscan, fandt Norton en virus, der hedder Trojan-PSW.Win32.WOW.

Den blev straks fjernet. Jeg har læst i beskrivelsen, at den stjæler oplysninger om spillet World of Warcraft. Hvad er ideen i at installere den virus på min pc, når jeg ikke spiller den slags spil? Skal jeg være bekymret?

 

Hej Heidi

Nej, du skal ikke være bekymret. Din virusscanner ser ud til at have virket helt efter hensigten. Endvidere var det en trojaner, der ikke kunne påvirke dig, fordi du ikke spiller WoW. Men hvorfor så inficere din maskine?

 

Der findes rigtig mange, der hver måned betaler omkring 100 kroner for at spille WoW. Nogle af dem er villige til at betale rigtige penge for spillets virtuelle valuta og for nogle af de sjældne våben og genstande, man kan finde i spillet. Derfor er der penge at tjene på at stjæle en spillers kontooplysninger og sælge hans virtuelle guld og udstyr. Desuden er metoderne, man bruger til forbrydelsen, nogenlunde de samme, som hvis man ville stjæle netbank-oplysninger. Og selv om tyveriet selvfølgelig også er strafbart, så prøv lige at overbevise det lokale politi om at efterforske tyveriet af en pixeleret magisk elverflitsbue.

Forummet 'SIKKERHED' er lukket for nye emner og svar.