Andre styresystemer på tablet

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 5 år, 1 måned siden.
Oprettet af
signesfar
Abonnent

Producent/mærke: Huawei
Modelnummer: MediaPad M5
Styresystem: Android
Evt. versionsnummer på styresystemet: 8.0.0
Dit spørgsmål: På min Windows 10-computer bruger jeg en Kingston USB-nøgle, som er låst med et program, hvor man skal indtaste en kode for at komme til filerne.

Dette program fungerer ikke med Android, men med f.eks. Linux og Chrome OS. Kan et af de to styresystemer også lægges på tablet’en, og er det en god ide?

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej

    Lad mig lægge dette i kategorien “Ikke en god idé”:

    Først og fremmest taber du adgangen til Android-apps, og du får et styresystem, der ikke er bygget til berøringsfølsomme skærme. Dertil kommer, at det ikke er nemt at gøre, at det kræver root-adgang til Android, og at risikoen for at det går i baglås også er til stede. Dertil kommer (ja, en gang mere!), at programmet formodentlig kun fungerer med Intel-CPU’er, mens der sidder en ARM i din tablet. Så selv hvis du klarede hele operationen, er chancen for at programmet kører ganske beskeden.

    Det er voldsomt i forhold til at læse en USB-nøgle.

    Nu tænker jeg, at der kan være IT-politiske årsager til, at USB-nøglen er beskyttet med kodeord. Ellers ville en nem løsning være at oprette en partition mere (som på en harddisk), og kopiere de nødvendige dokumenter fra den beskyttede del af USB-nøglen til den ubeskyttede.

    En simpel måde at overføre dokumenterne er at sende dem med e-post til din tablet.

    Forummet 'SMARTPHONES OG TABLETS' er lukket for nye emner og svar.