Producent/mærke:SonyXperia M4 Aqua
Modelnummer: M4 Aqua E
Styresystem: Android
Evt. versionsnummer på styresystemet: 5.0
Dit spørgsmål: Har 8 gb intern memory, der er ved at slippe op. Har 16 gb memorykort isat, men kan ikke flytte nogen apps over det (kun data) og heller ikke slette apps, jeg ikke bruger. – hvad gør jeg, telefonen er ved at blive ubrugelig , når det interne lager slipper op.
Hej Erik
Det er et interessant spørgsmål, og 8 GB er bestemt for lidt med de mange, store apps vi har.
Men det ser ud til, at det kan løses på din telefon. For i Android fra version 6.0 kan et SD-kort integreres med det interne lager, så de fungerer samlet, set fra telefones side. Og din telefon kan opgraderes:
https://support.sonymobile.com/global-en/xperiam4aqua/faq/8019307466b15f3d01556b8631c4004c80/#gref
Tag først SD-kortet ud, og brug din computer til at lave en kopi af billeder og andet, der ligger på kortet. Kortet vil nemlig blive overskrevet, når det integreres med telefonens hukommelse.
Så gå ind i telefonens indstillinger, se efter software opdateringer, og installér dem.
Når de er på plads, monterer du SD-kortet i telefonen igen. Start telefonen – hvis du bliver spurgt om du vil integrere kortet med telefonens hukommelse svarer du ‘Ja’. Kort efter har din telefon 24 GB samlet 🙂
Det er dog muligt, at Sony har valgt den funktion fra i sin version af Android. Det kan jeg ikke sige.
Hej Henrik,
Jeg fulgte anvisningen og har nu Android 6.01 på telefonen, men der var ingen valgmulighed ved opstart og kortet er stadig ikke integreret og apps kan ikke flyttes over på kortet.
Der var så lidt hukommelse tilbage, så jeg måtte slette alle opdateringerne på apps’ene for at få plads til at gennemføre opdateringen. Det tegner jo ikke godt fremover, findes der ingen muligheder i vers. 6.01 for at knytte memory-kortet til den interne hukommelse ?
Muligheden eksisterer rent principielt i Android – men det er desværre op til Sony, om de vil understøtte det. Og for at få at vide, hvordan det ligger for din konkrete model, må du spørge Sony support:
https://support.sonymobile.com/dk/xperiam4aqua/
https://support.sonymobile.com/dk/contactUs/